I de kommende Aar fortsattes Omgangen. Ogsaa Paludan-Müller har en Tid boet paa Christianshavn — efter Caspar Paludan-Müllers Oplysning (Ellen Jørgensen, S. 436) boede Digteren i 1848 i Overgaden neden Vandet s. 68168—169 (i Gaden overfor Lind). Det gjorde maaske sit til, at han og Lind jævnlig kunde ses.
Den 22. Marts 1848 ægtede Lind Frk. Agnes Lund, Datter af Historiemaler Lund. Men dette har ikke gjort ham mindre aktiv udad til. Tværtimod. Mens Dagbogen indtil 1846 særlig viser ham optaget af Fængselsvirksomheden, ser vi ham i de følgende Aar samtidig levende interesseret i den politiske og sociale Udvikling i det hele.
1846 7. Novbr. Deltaget i Afskedsgilde for D. G. Monrad.
21. „ Dirigeret paa et almindeligt Studentermøde efter A. Kriegers indstændige Anmodning. Deraf endel Vrøvl med 4 Capitainer af Livkorpset.
1847 21. April Flyttet til Overgaden over Vandet, Saint Aubains Gaard. Jeg fører min egen Husholdning.
1848 20. Jan. Christian den 8. død.
21. Marts I Dag tvang man Fr. VII til at afskedige sine Ministre. Uroens Aand er faren i Folkene. Vi faar Krig og Borgerkrig.
22. — Holdt Agnes og jeg Bryllup.
26. April Jeg er i denne Tid i høj Grad tilfreds med Fangerne.
15. August Angrebet i »Berlingske Tidende« Jernstøber Lundes socialistiske Yttringer.
12. Septbr. Udgivet et lille Skrift om Forbedringer i de arbejdende Klassers Kaar.
2. Oct. Dirigeret ved 6te Distrikts Prøvevalg til en Rigsdag.
s. 691850 6. Febr. Efter Anmodning begyndt en Række Foredrag — christelige — i Haandværkerdannelsesforeningen.
29. Marts Jeg har i denne Tid udgivet: »To straffede Personers Liv« (Oversættelse).
28. April Søndag K1. 1½ fødtes min Datter, som jeg 28. Maj døbte: Bolette Sophie Elisabeth.
28. Juni Jeg udgiver i denne Tid »Borgervennen«.
5. Juli Begyndte en langvarig Strid med Directionen, hvori jeg endelig fik Ret af Cultusministeren. Direktionen mente, at jeg var forpligtet til at melde den Grunden, hvorfor jeg afviste Nogen fra den hellige Nadver.
8. Juli Disputeret med Ørsted om »Aanden i Naturen«. Jeg bemærkede, at de to Ord: Synd og Sorg fandtes ikke i Bogen. Han svarede, at hans Livsanskuelse var ikke færdig. Han fortalte, at han skriver paa en naturlig Teologi. Jeg advarede ham om, at Skipperne finde Amerika let, efter at Columbus har opdaget det.
26. Sept. Undertiden, Gud ske Lov! meget sjælden, angribes jeg af en ussel Frygt for Fangerne, som havde jeg noget sørgeligt at vente af dem. Idag kom ogsaa min Degn, Kampmann-Jørgensen, med en Drøm og en Advarsel.
1851 15. Jan. Endelig har vi faaet Fred med Slesvig-Holstenerne.
9. Marts Døde min Onkel H. C. Ørsted.
s. 7028. April Indsendt en lynende Artikel mod Vantroens Prædikant H — t (Varberg) i Berlingske Tidende.
1852 10. Marts Fuldendt et Arbejde, som jeg begyndte at studere til 25. Oktbr. 1842. »Christendommens Indflydelse paa de sociale Forhold til Justinians Tid«.
3. Mai Skrevet endel »Aphorismer« som Feuilleton i Berlingske Tidende.
19. „ Samtale med Præsterne Rothe og Blædel om Stiftelse af et Tilflugtssted for Arbejdsløse i Kjøbenhavn.
2. Juni I Avisen med en Anmeldelse i »Fædrelandet« (Prof. Schiern).
9. „ Conventet nedsatte i Aften en Comité til Overvejelse af mit Forslag fra 19. Mai. Der kom intet ud deraf. — I Fængslet har jeg i denne Tid især Glæde af de Foredrag, jeg holder Onsdag, Torsdag og Fredag, og hvortil kun de Fanger komme, der have Lyst.
16. Juli Skrevet til theol. Tidsskrift: »Oplysninger betræffende det Spørgsmaal: indkom der ved Christendommen et nyt Princip i den romerske Lovgivning eller ikke«. — Idag har jeg lovet Cand. Hjort at være Medredacteur af Evangelisk Ugeskrift, naar det er muligt at skaffe 2 til. Det blev Professor Hagen og Pastor C. Rothe.
Den Debat, hvortil der sigtes i det følgende Brev fra Paludan-Müller maa gælde det d. 10. Marts 1852 s. 71fuldførte Arbejde af Lind: Christendommens Indflydelse paa de sociale Forhold til Justinians Tid.
Højstærede Ven! Tak for det tilsendte Indlæg i Deres Debat med Anmelderen af Deres sidste Skrift. Jeg har læst disse Blade med sand Fornøielse. Beviset er uden alle Omsvøb, slaaende og afgørende, Stilen concis og levende, og Indtrykket at det Hele — om jeg tør sige det — klarere og dybere, end selve Skriftet, hvortil dette Indlæg refererer sig. Det kommer, efter min Mening, fornemlig deraf, at Fremstillingen i Skriftet var Stykkevis, saa Indtrykket af Bevisførelsen ved de bestandige Afbrydelser svækkedes endeel ; medens Fremstillingen her er fortløbende, hverken seende til Højre eller Venstre efter Argumenter fra Concilier og Kirkefædre, men ligefrem forfølgende sit Maal paa den reent historiske Bane. Det forekommer mig virkelig, at De paa denne Bane aldeles har slaaet Modparten af Marken, og han vil i hvert Fald faae en alvorlig Kamp at bestaae, hvis han vil gjøre Deres Argumentation og de af Dem anførte Kjendsgjerninger — ikke til Intet (thi det vil han ikke formaae) men til ikke afgjørende Beviser. — Forresten er det ikke min Mening med det nys anførte om Hovedskriftet, at indvende noget mod en Beviisførelse fra Kirkefædre og Concilier; det var jo netop det, De vilde give. Jeg mener blot, at Skriftet havde gjort et mere ublandet Indtryk, det vil sige, havde fremkaldt en meere levende Overbevisning hos Læseren, hvis de enkelte Rækker: den kirkelige, den juridiske og reent historiske, ikke havde været afbrudte, men fortløbende, hvorved De vilde have haft det i Deres Magt, at gjøre Fremstillingen (thi det bliver dog altid Historie, om ogsaa Culturhistorie) mere levende. Dette sidste synes jeg, De i fortrinlig Grad har opnaaet i det sidste lille s. 72Arbeide, De havde den Godhed at sende mig. Vale et me ama!
Deres hengivne
d. 22. Octobr. 52.
Fr. Paludan-Müller.
P. S Af Aviserne seer jeg, at De, i Forening med endeel Andre, vil grunde en ny Kirketidende. Det er et fortjenstfuldt Værk. Vi kan i høi Grad trænge til en Modsætning til den nuværende eensidige Retning.
Den nuværende ensidige Retning] maa være den grundtvigske, som siden 1845 havde sit Organ i »Dansk Kirketidende«. Det nye planlagte Blad kom til Verden i 1853 som »Ugeskrift for den evangeliske Kirke i Danmark«, udgivet af J. M. L. Hjort.