Kjøbenhavn, d. 17. November 1866.
Kjære Pastor Lind!
Ifjor Foraar sendte jeg Dem en lille Bog (Ungdomskilden), der, ifølge Deres venlige Gjensvar, lod til at behage Dem, hvilket var mig til megen Satisfaction. Denne Gang er det en tyk Bog, jeg anbefaler til Deres velvillige Opmærksomhed og uforbeholdne Bedømmelse. Gjør mig den Tjeneste, at læse den i al Mag, og, naar De engang faaer Tid og Leilighed, at sige mig Deres oprigtige Mening om den. Da denne Bog er s. 86endeel forskjellig fra mine andre, vil en Dom af Dem med Hensyn til Indhold, Fremstilling og Virkning, være mig meget profitabel, ogsaa for Bogens Fortsættelses Skyld, men De maa naturligviis tale aldeles aabenhjertig og Intet stikke under Stolen, naar jeg skal have Gavn af Deres Bedømmelse. En skrap, ja selv en ubillig Dom — thi saa kan jeg altid selv trække fra — vil være mig langt kjærere, end en, der er sat paa Skruer. Hovedquæstionen er, om Bogen har moret Dem, eller ikke.
I Haab om at De og Deres Familie lever vel, og med venlig Hilsen fra min Kone og mig til Deres ærede Frue forbliver jeg med Højagtelse
Deres gamle Ven
Fr. Paludan-Müller
(Ny-Adelgade No. 4, 2 S.).
P. S. Vi leve ved det gamle: have tilendebragt en behagelig Sommer i Fredensborg, og ere nu atter her i Byen, i vor gamle Bolig. Men hvorledes er Deres Liv gaaet i den lange Tid, jeg ikke har seet Dem? Glem ikke at fortælle det, naar De igjen skriver mig til.
Deres Fr. P.M.
Den tilsendte Bog maa være: »Ivar Lykkes Historie«, 1ste Del. Om Paludan-Müllers noget ulykkelige Kærlighed til dette Arbejde se Josepha Martensen: H. L. Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, S. 79.