Kjøbenhavn, d. 8. Febr. 1870.
Kjære Pastor Lind! Det var en høist behagelig Overraskelse, De igaar beredte mig, med det herlige Billede af den gamle Dante, som igaar Morges bragtes mig fra Deres Herr Broder, tilligemed Deres saa venskabelige og hjertelige Brev. Da jeg var i Italien (1840), viste man i en Kirke i Florents et halvt allegorisk Portræt, som meentes at være Dantes, men som snarere kunde ligne en af de 3 Pareer. Det, som jeg modtog fra Dem, er nok senere opdaget og er meget interessant, saavel ved Behandlingen af Physiognomi som af Drapperi, lige s. 92indtil Lilien, som Figuren holder i Haanden. Skulde De ogsaa kjende Portraitet, saa har De dog vist næppe seet Rammen omkring det, der er høist smagfuld og næsten et Konstværk, som jeg glæder mig til at vise Dem, naar De efter Løfte engang igjen besøger mig.
Lige saameget som den smukke Gave, glædede mig dog Deres Brev og det Ønske at det nye Aar maatte bringe mig Glæde. Det var netop det rette Ord; thi om end Æren — nemlig, naar den kommer fra Gud — er det Høieste, der kan times et Menneske, saa er Glæden dog det, som alene kan fylde Hjertet og skabe det faste Mod og det bevingede Haab. Derfor er det vist ogsaa aldeles i sin Orden, og meer end en Talemaade, at man ønsker hinanden »glædeligt Nytaar«. Sproget har der fundet det rigtige Udtryk.
Det fornøiede mig ogsaa at høre, at det er blevet bedre med Deres Øie, og endnu meer, at De vedbliver at finde Dem saa tilfreds i Deres geistlige Virksomhed i Samlivet med Deres Menighed. Det var et stort Gode, der blev Dem tildeel, at De strax kom i et Kald, som De af økonomiske Grunde ikke behøver at forlade. De har nu kunnet slaa Rødder, foruden at skyde Blomst og bære Frugt.
For Deres Frues og Datters venlige Hilsen, sender jeg, saavelsom min Kone, vor bedste Tak, idet vi ogsaa fra vor Side ønske Dem alle et glædeligt Nytaar og et fortsat lykkeligt Liv i den yndige Præstegaard, indtil De engang — men seent — seile over Tidssøen og ind i Evigheden.
Her leve vi ved det gamle, men beskæftige os dog med nye Planer for en Udenlandsreise til Sommer. Der er nemlig blevet tilbudt mig det Anckerske Legat, som jeg ikke har havt Courage til at afslaae, og vi tænke nu — med et rigtignok betydeligt pecuniært Tillæg fra vor Side — sidst i Mai at s. 93begive os paa Reise for i Schweitz og Italien at opsøge vore Ungdomserindringer. Dog derom Mere, naar vi sees. —
Med hjertelig Paaskjønnelse af Deres Venskab og venlige Opmærksomhed
Deres
ærbødige og hengivne
Fr. Paludan-Müller.
Det omtalte Billede maa være kommet som en Fødselsdagsgave og Brevet er skrevet allerede Dagen efter Fødselsdagen (7. Februar).
Til Paludan-Müllers høje Vurdering af Æren se Fr. Lange, S. 241: »For Ærens Skyld er vi skabte, den er Aandernes Maal ligesom Kjærligheden er Hjerternes« (Citat af »Ivar Lykkes Historie«).
Ordspillet med »Tidssøen« har vi truffet foran i Brev 18. April 1857.