Brev fra Fru Charite Paludan-Müller til Biskop P. E. Lind efter Digterens Død.
Kiøbenhavn, d. 4de Febr. 1877
Kjære Biskop Lind!
Hvor sørgeligt dette bratte Dødsfald end maatte overraske Alle som kjendte den elskede Bortgangne — saa bør vi dog takke vor himmelske Fader for at han, ved et kort Sygeleie, befriede den bestandig opadstræbende Forfatter fra den, af ham selv idelig frygtede, Alderdoms Affældighed, og lod ham forlade Jorden inden Aandskræfterne vare opbrugte. — Heri maa jeg søge Trøst for det Savn, som Intet her paa Jorden kan erstatte, og i dette som Alt kun sige: »Skee din Villie som i Himlen saa og paa Jorden!« —
Sygdommen var en heftig Rosen-Feber, der pludselig brød ud Natten mellem første og anden Juledag, og tildeels havde berøvet ham Bevidstheden, saa at han i de paafølgende tre Dages Sygdom ikke talte andet end korte utydelige Ord: et »Ja« eller »Nei« paa Spørgsmaalet om han havde Hovedpine eller ønskede eet eller andet. Jeg troer ikke, at han leed meget, og mindst det sidste Døgn da han om Morgenen Kl. 9½ sov ganske stille hen. — Hans Legeme hviler nu i Asminderød Kirkegaard, ved Fredensborg, hvor jeg vil lade sætte et lille Kors paa en Marmortavle med hans Navn og følgende Indskrift: »Salige de som hungre og tørste efter Retfærdighed thi de skulle mættes.« Dette tør jeg nok anvende paa ham, da s. 108jeg tilbunds kjendte baade hans Ydmyghed og hans Stræben. Dersom De og Deres Frue og Datter engang skulde komme derud, haaber jeg, at De vil glæde mig med et Besøg; at jeg personlig kunde takke Dem for Deres deeltagende Brev og for alt det Venskab, De i saamange Aar har viist Deres Ungdoms Ven — ham til megen Glæde og Opbyggelse!
Med hjertelig Hilsen til Fru Lind.
Deres hengivne og ærbødige
Charite Paludan-Müller.