Vust, den 5. August 1892.
Mine kære, uforglemmelige Præstefolk!
Jeg vil nu først fortælle jer, at jeg ingenlunde glemte jer paa Eders dobbelte Glædesdag den 2. Juli, om at ønske Eder hjertelig til Lykke, at Gudfaders Naade og Velsignelse maa være med Eder fremdeles. Jeg fik Influenza midt i December og holdt stadig Sengen i 2 Maaneder; men saa godt en Maaneds Tid efter faldt jeg og forslog mit ene Laar og holdt Sengen stadigt i 6 Uger. I Vinter begyndte jeg at gaa paa Krykke, men, Gud Fader være takket, nu kan jeg hjælpe mig ved en Stok, naar jeg gaar ud omkring Gaarden. Jeg har ikke besøgt mine Børn endnu, der bor her i Byen; men i Juli Maaned har jeg været i Frikirken 2 Gange. Jeg synes jo, det gaar smaat med Bedring, men jeg er jo et gammelt Skravl, og jeg kan aldrig fuldt takke Gud Fader; jeg har ingen Smerter og kan hvile i min Seng, og Tiden gaar saa underlig hastig for mig baade i Vinter og i Sommer, og om ogsaa vort udvortes Menneske fordærves, saa fornyes derimod det indvortes Dag for Dag. Kan vi ikke føle det, saa maa vi ved Guds Naade tro derpaa; vi er alle raske, Gud ske Tak; men Kristen Agesens Børn har i denne Tid ondartet Halssyge, og en lille Pige i 3die Aar fik Strubehoste, og Lægen tilraadte at køre Barnet til Thisted først i denne Uge, og saa snart hun blev opereret, døde hun og bliver begravet i Dag; det er drøjt for Mette Kirstine at miste den lille Pige, som var den første efter 8 Drenge. Min Søn Peder i Flegum har havt megen Sygdom i Huset i dette Aar. Deres ældste Søn har i mange Aar lidt af Hjertesygdom; den korteste Dag før Jul døde han. En Datter, 22 Aar, har været syg i lange Tider; jeg ved ikke om det er Tæring; saa en Søn, der er 20 Aar, han fik s. 9Lungebetændelse, som blev i saa stor Grad, at han for lang Tid siden kom til Aalborg og gennemgik en heldig Operation og fik en Del Materie taget ud mellem hans Ribben, og bliver der for det første. Nu i denne Tid har de mindre af Børnene ondartet Halssyge; men det kan jo overvindes ved Guds naadige Hjælp, ja, saa forunderligt, som han styrer det. Saa vil jeg fortælle, at Jens Andreas Thorhave har købt et lille Hus nord i Barkær; der kan godt holdes en Ko; det koster 2 Tusinde Kroner, dem faar han fra sit Hjem; han har selv samlet 800 Kroner. Han er 28 Aar, først i Maj blev han borgerlig viet med en ordentlig Pige; hun er 20 Aar, hendes Forældre bor i Gøttrup, de kan holde en Ko. Niels Thomsens er flyttet fra Flegum i disse Dage. Det er i Nærheden af Brænderiet, de nu boer. Else, det eneste Pigebarn, er hos Niels Torhave i Terp og gaar til Møller i Sommer. Jens Peter Nørhave skilte da Kristen Torhave ved Mosegaarden. Ja, kære Venner, I skal vide engang til, hvorfor Tiden gaar saa hurtig for mig. Der stod et Par Gange i Brevet, jeg fik til min Fødselsdag lige for et halvt Aar siden, at jeg havde en sjælden Naade i flere Henseender, og det kan jeg i al Ydmyghed sige Ja til, da jeg føler, det er Naade over Naade, jeg opholdes ved. O, Herre! Hvorledes skal jeg betale alle dine Velgerninger imod mig? Jeg vil optage dine mangfoldige Saligheds Kalk og paakalde Herrens Navn. Er det ikke en stor Naade i den Alder, at jeg kan læse flere Timer baade i Sengen og oppe. Jeg har ingen større Smerter, saa Tiden gaar hastig. Ja, Gud ske Tak, fordi han har lagt alt saa godt til Rette for mig, og saa haaber jeg af Guds Naade for Jesu Skyld, at det bedste er gemt til mig, saa uforskyldt, til sidst. Min gamle Veninde, Maren Brun, var hos mig i Paaske. Hun lovede, naar hun kom hjem, saa vilde hun skrive til Fyn og hilse jer fra mig og sige lidt om min Tilstand. Hils Bedstemoder fra mig; det bliver nok vanskelig at gaa uden Kæp, da Foden styrer fejl. Pastor Bak og hans Søster Hanne besøgte os i forrige Uge. Han har havt det meget trykkende flere Aar paa flere Maader, baade med smaa Kaar s. 10og frem for alt med hans svagelige Hustru. Hanne troede sikkert, han er bleven lykkelig gift igen; han har en lille Søn, 8 Aar, der gaar paa Krykker. Det skulde være godt for ham at komme til Vesterhavet; det var nok mest Baks Ærinde her. Jeg skal hilse fra Bolette. Jeg har lovet min Søster, Else Nørhave, at hilse, hver Gang jeg skriver til jer, kære Venner, og saa en kærlig Hilsen fra eders Margrethe.
Kære Venner! Der er noget forkert ved mit Skriveri, men skriver jeg ikke, faar jeg jo ingen Breve, og det er en stor Opmuntring for mig paa mine gamle Dage.
Eders Margrethe.