Vust, 29.—6.—1896.
Mine gamle, trofaste Venner, Brahm og Harriet!
Jeg siger Gud ske Tak, at jeg maatte endnu opleve at være med paa din Fødsels- og eders Bryllupsdag at ønske jer, Guds Fred og Guds Kraft maa styrke jer i Fremtiden i en barnlig Tro og Ydmyghed til at modtage alt, hvad Gud Fader tiiskikker jer her i denne Prøvetid hernede, kære Harriet. Jeg siger mange Tak for Billedet, Jeg modtog med min Søn, J. P. Det er rigtig godt, ja næsten livagtigt. Nu maa I vide, at paa Onsdag den 1. Juli skal Anders Torhauge og Stine Vestergaard borgerlig vies og i samme Uge modtage en Købmandsforretning ovre i Ranum, han har købt. Han er den sidste og yngste af Elses levende Børn. Han har været i Butiken i Vust siden November. Jeg vil savne ham, da han besøgte mig flittig. Otto og Margrethe er ogsaa rejst, men er glade i deres lille Hjem til at begynde med. Jens Peter Godiksen har nylig besøgt dem. Nu har Niels Torhauge og Else allerede 30 Børnebørn. Margrethe og de tre yngste Sønner har ingen Børn. Hvad mig selv angaar, har jeg det godt. Gud Fader ske Tak for hans store Naade imod mig. Det meste af Tiden skrider hastig for mig. Det er en stor Guds Gave, jeg kan ligge med Tankerne nogenlunde samlet og læse baade til Trøst og Advarsel. Men jeg længes saa stille, at vi ved Helligaandens Hjælp maa faa Naade til at fornyes i det indvortes Menneske efterhaanden. s. 22Jeg længes meget efter vor kære, hensovede Ven Pastor Dam. Han var en god Støtte for vor lille Kristen, der er i Urmagerlære i Thisted. I Vinter tog de den Bestemmelse, da Dam selv havde baade Hest og Vogn, skulde Kristen køre med Præsten og hans Kone ud at besøge mig i Foraaret, som jeg glædede mig meget til; men Gud Fader vilde det anderledes. Dams trofaste Vidnesbyrd om Kærlighed til Syndere var en stor Velsignelse for mange her; de vil savne ham. Han var elsket af mange. Han haabede en Tid at optage sin Præstegerning igen, men hans Sygdom blev langvarig og pinefuld. Da han skulde føres fra Hjemmet til Sygehuset, prisede han Gud Fader for hans Kærlighed mod sit Barn i et langt Liv. De sidste Dage paa Sygehuset var han ikke klar; men han kunde bekende og bede. Han talte til Konfirmanderne, holdt Skrifttale. Sygeplejerne prisede sig lykkelige ved at være Vidne dertil. „O, Gud ske Lov for Naadens Ord“, benyttede han idelig, og det var ham altid klart. Da Tiden kom, sov han stille og rolig hen uden at være kommet til Bevidsthed.
Der var et talrigt Følge til hans Jordefærd, deriblandt 23 Præster. Det var baade vemodigt og højtideligt at se saa mange i Præstedragt paa samme Tid og Sted. Maaske det er overflødigt, hvad jeg skriver, da I kan have Begivenheden fra samme paalidelige Kilde som jeg. Nu vil jeg give eller laane jer et lille Kort; det var sidste Gang, Dam skrev til mig om, at han vilde besøge mig, men det lykkedes ikke for os. Kære Brahm, husker du, mens du boede i Thorup, du og Dam kom gaaende over at besøge mig gamle, som jeg var meget glad for. „Herrens Venner, ingensinde, mødes skal for sidste Gang“. Dam maatte ogsaa tage imod mit „du“. Der er 7 Maaneder til Februar. For at I kan være med til Anders Torhauges og Stines Bryllup, skulde I modtage Brevet 1. Juli. Hvor mon min Veninde Kamilla Brahm boer? Hils hende ved Lejlighed og flere, som kan huske mig gamle. Men særlig være I selv hilset kærligt.
Eders Margrethe.
Jeg maa hilse fra mine Børn.