Pedersen, Margrethe BREV TIL: Brahm, Harriet; Brahm, Peter Georg Emil FRA: Pedersen, Margrethe (1899-11-19)

Vust, 19.—11.—99.

Mine trofaste, uforglemmelige Venner!

Kære Harriet! Ja, Gud Fader være takket, at vi har oplevet den Dag, at jeg kan skrive til din 60-Aars Fødselsdag. Det glædede mig og flere Venner, da I besøgte os i Sommer, at du var saa ungdommelig i den Alder, trods de mange og lange Sygelejer, du har gaaet gennem i de 26 Aar, jeg har kendt dig, saa jeg haaber, og vil ønske, om det er Guds Vilje, at vi maa beholde dig imellem os hernede i længere Tid til en Støtte for din kære Mand og Børn. Næst Vorherre, der aldrig slipper os. Saa vil jeg hjertelig bede og ønske for eders Fremtid og alle eders Kære, at Guds Velsignelse og Fred maa være i Hjem og Hjerte. Det ske i Jesu Navn. Den 30. Oktober var her Sølvbryllup. Her var samlet henved 80 Venner, næsten alle gifte Folk. De fik dem en rask Svingom til noget over Midnat. De gamle dansede, da her var ingen unge i Vejen. Det var mig gamle til stor Opmuntring, da de fleste var Venner, jeg havde besøgt, mens jeg fartede om. Jeg ligger i samme Stilling og følger saa smaat med i et og andet. Ja, Guds Barmhjertighed er hver Morgen ny. Trods alt det, vi daglig har at kæmpe med, saa har han til denne Tid saa faderlig lagt alt til Rette for mig Synder, saa uforskyldt, af Naade for Jesu Skyld, og jeg haaber og tror, vi har det bedste i Vente hisset.

Kære Venner! Jeg ved ikke, om I har Brevveksling med andre her i Sognet, siden Bror Niels fik Hjemlov. Karen savner ham næsten daglig. Hun vilde vist glæde sig meget ved at faa et lille Brev fra eder, mens Timeglasset rinder. Hun er født 29. December 1818. — Nu lige til Novbr. flyttede J. P. Godiksens Datter Else til vor Nabo, hvad jeg jo før har fortalt jer. Saa har de Elisabeth og Kr. Pedersen tilbage hos dem. Han og Søren Gravesens yngste Datter har i længere Tid været forlovet. Ane Marie har i flere Aar gaaet med en Vækst i Brystet, der stadig voksede. Saa først i Oktober bestemte de, hun skulde til København at opereres, saa skulde J. s. 42P. Nørhave gøre Spørgsmaal paa et Hospital for hende. Operationen gik meget heldig. 3-Ugers Dagen blev hun udskreven.

Kristen Brun og Maren med deres 2 smaa Piger er flyttet til Thisted. Maaske I har hørt det, før jeg skriver. Han var her sidst i Oktober og fortalte mig, de havde solgt det hele, baade indvendigt og udvendigt, til et Par enlige Folk, der er kommet fra Amerika. Kr. Brun med Familie bor foreløbig i Thisted hos en Familie, de staar i Venneforhold til. Men det er ikke det ny, som glæder Kr. Brun. Jeg har læst i Avisen, at Anders Søndergaards lille Kristen i Lund døde Torsdag den 9. Novbr., 11 Maaneder gammel, og blev jordet den 17. Samme Dag læste jeg, at Frederik Grundtvig vil til Sommeren med Familie komme hjem til København. Det glæder mig, det er ikke Uenighed, der er Aarsag i Skilsmissen. — En venlig Hilsen fra Mariane Nørhave. Den ældste Søn, Jens Kristian, styrer Hjemmet i Vinter. Først i Oktober kom han fra Randers som Dragon efter 19 Maaneders Ophold der. Næste Marts 1900 skal hans Broder Jakob møde i Randers efter 4 Maaneders Ophold paa Vestbirk Højskole, som Jens Kristian 1898 paa Frederiksborg Højskole. Men saa lad os gamle i en barnlig Tro og Ydmyghed bede for alle de unge som for os selv, at han, som har begyndt den gode Gerning, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag. Det ske!

Jeg er allerede Stammoder til henved 100 Sjæle. Guds Ord det er vort Arvegods, det skal vor Adkomst være. — Ja, nu er det 5te Vinter, Jens Peter Nørhave er fraværende. Det er jo et dagligt Savn, mest for Mariane; men han kommer tit hjem, desuden mange Breve. Hun er en fornuftig Kone, og hun kommer godt til Rette med Børnene. Han, som har hjulpet hidindtil, han hjælper og herefter. Og i det Haab vil jeg slutte med en venlig og hjertelig Hilsen til eder og eders kære Børn, om de kan huske mig, Ane Marie ikke at forglemme. — Atter en venlig Hilsen fra mine Børn her i Byen, som I besøgte i Sommer.

Eders altid heng. Margrethe.

s. 43„I Jesu Navn, hvordan det gaar,
bøj dine Knæ for Tronen
og bed saa stille Fadervor;
Gud giver Barnetonen.
Og med et Suk usigelig
Guds Aand da gaar i Bøn for dig;
da faar dit Hjerte Hvile.“