Vust, 18.—11.—1900.
Mine uforglemmelige Venner!
Kære Harriet! Saa kan jeg atter inden Hundredaarets Slutning paa din 62de Aarsdag og fremdeles hjertelig ønske, at du kan, med Tak og i barnlig Tro, modtage, hvad Gud Fader tiiskikker eder, sikker paa, han vil give det, der tjener os bedst. Men fremfor alt ønsker jeg eder alle Guds Velsignelse og Guds Fred i Hjem og Hjerte — i Jesu Navn. Gud Fader være takket. Hans Barmhjertighed er hver Morgen ny over os Syndere. Kære Venner! Siden jeg sidst i Juni skrev til vor Ven Brahms Fødselsdag og eders Dobbelt-Højtidsfest den 2. Juli har jeg ikke stort at meddele. Det sidste Aar døde kun 2 her i Sognet. 4 fødtes foruden det lille dødfødte Barn i Nørhave i Juni. I over 1 Aar har der kun været et Bryllup, forrige Aar i Oktober hos J. P. Godiksen. Saa flyttede Else til vor Nabo. Nu sidst i Oktober blev deres lille Søn døbt og hedder Helge Marius. — I forrige Uge var Jens Peter i Roskilde og besøgte Rønne. Han sagde, at Rønnes Kone var blevet pludselig syg og var sig ubevidst hele Tiden, saa de fik ikke talt et Ord sammen de sidste 8 Dage.
s. 46Kære Venner! Jeg har ikke hørt fra eder i Sommer, men jeg har læst Brahms Indlæg i „Højekolebladet“ vedrørende Friskolerne; har ogsaa seet, at du har faaet over Fingrene derfor. Maaske I har Ret begge. Friskolens Kaar er smaa; men den staar nok, med Guds Hjælp og lidt Støtte.
Gud være takket, at jeg ligger og har det godt. — Ja, Tiden gaar hastig for det meste. Nu er der kun godt 1 Maaned til Jul, da det atter lyder: Eder er en Frelser født! Gid vi Syndere kan i barnlig Tro tilegne os den store Naade! Det ske i Jesu Navn!
Modtag min bedste Hilsen, gamle og unge. Gud i Vold!
Eders gamle Margrethe.
„Klokken slaar, Tiden gaar.
Ene Guds Naade urokket staar;
den os fører saa tryggelig frem,
bygger os hisset og her et Hjem,
fyldt med den sejrrige Fred.“