30. Juni 1901.
Kære Brahm og Hustru, ja, uforglemmelige Venner!
Gud Fader være takket, jeg atter har oplevet og kan s. 50være med til baade en Fødselsdag og eders Bryllupsfest den 2. Juli. Saa vil jeg hjertelig bede og ønske, at I fremdeles kan modtage med Tak, hvad Gud Fader vi! tilskikke eder i den korte Tid, men fremfor alt: Guds Velsignelse og Guds Fred i Hjerter og Hjem. Det ske i Jesu Navn!
Gud ske Lov, at jeg har oplevet at se og kysse en lille sød Dreng fra Fyn, 3 Maaneder gammel, født i 4de Led paa vort store Stamtræ, der allerede tæller over 100 Sjæle. Gud Fader hjælp os, at vi alle maa i Himlen om din Trone staa. Med hele Guds Menighed.
Jeg ligger og har det godt; det meste af Tiden skrider hastigt. Det er en stor Guds Gave, at jeg kan læse, ja, uden Briller, da gaar Tiden saa forunderlig hastig, og her kommer saa mange, baade gamle og unge Venner at besøge mig gamle Margrethe. Men Hovedsagen er, at vor Herre Jesus aldrig slipper os Syndere, trods alt det usle, der daglig kan forstyrre Freden for os, Saa er Guds Naade hver Morgen ny. Jeg ligger og glæder mig over, at Gud Fader har sendt os en elskelig og troende Mand, Biskop Nielsen i Aalborg. Sidst i denne Maaned har han i Vester-Hanherred gæstet Kirker og Skoler til stor Tilfredshed. Gud ske Tak! Saa vil jeg bede Gud Fader for Biskoppen og eder alle, som er meddelagtige i Embedet, at Kraften fra det Høje maa styrke eder. Jeg har haft Glæde af at læse i „Højskolebladet“ og en Bog, Biskoppen tidligere har forfattet; det har forkortet min Tid.
Kære Venner! Knapt nok om 4 Maaneder, den 26. Oktober og 10. Novbr., fejrer mine to yngste Drenge deres Sølvbryllup — om de lever, som vi haaber.
Siden jeg sidst skrev, er intet særlig i Nyt at meddele. I ved vist, at Jens Simonsen i Holme er død og jordet den 25. Juni. Niels Kristen Lassen i Holme døde Paaskedag, og Fredag i denne Uge er vore Folk rejst ud at besøge flere Familier i Hjørring Amt, hvor der boer flere af mine mange Børnebørn, derefter til et Møde i Trængstrup paa Himmerland, hvor de er indbudt. Saa lever jeg saa stille i Fortidsminder og Fremtidshaabet i Troen paa, at s. 51det bedste ligger gemt til mig hos den gamle af Dage — af Naade for Jesu Skyld. Det ske, Gud til Ære, os til Gavn.
Saa kom vore Folk hjem, godt tilfreds med Turen. — Modtag saa min bedste Hilsen, Forældre og Børn og Ane Marie, og er nogle af Brahms Søstre i Live, som jeg oftere i Thorup var samlet med, saa hils dem venligt. Gud i Vold! En venlig Hilsen fra mine Børn, der har det godt, Gud Fader være takket!
Eders gamle Margrethe.
„Glæden ved Guds grønne Jord,
Glæden ved Guds Naadebord
de vil ikke kriges.
Lærkesang og Klokkeklang
de kan godt forliges.“
Jeg bliver gammel. Kære Venner! Undskyld de mange Skrivefejl.