Københavnd. 29 maj 1859.
Hr. Mag. G. Säve.
Der kan hos alle, der kende noget til islandsk sprog og literatur ikke være nogen tvivl om, at Du i kundskab dertil står langt over Uppström. Det er ikke min sag eller min skik at ville kritikakle og rive ned på noget eller nogen, mindst på en brav mand, som jeg ikke har det mindste med at göre; men Uppströms Skáldskaparmála-qvæði, en titel, som bringer enhver Islænder til at le, og som allerede viser, at forfatteren ikke forstår det hvorom han skriver, er en svensk oversættelse s. 140af Sveinbjörn Egilssons latinske oversættelse, hvilket han naturligvis burde have anført selv (han anfører kun Egilssons Lex. poët.), og når han i sine anmærkninger går udenfor Møsogotisk, viser han på flere steder, at han er bedre hjemme deri, end i de nordiske sprog. Dette er det, som jeg har villet sige i mit brev til Dig af 15 maj sidstl. Denne min mening er så bestemt, at jeg ikke har noget imod, at Du, hvis Du selv anser det for tjenligt, lader hvem Du vil læse dette mit private brev til Dig, at du sender det ind til hvem Du vil, ja lader det trykke, hvis Du vil, tilligemed nærværende brev. Thi noget er der, som jo må ligge mig på bjærte, og det er naturligvis, at den ny lærestol i de nordiske sprog må blive besat med den dygtigste mand, så at valget kan blive til glæde og hæder, ikke blot for Sverige, men for hele Norden.
Din
N. M. Petersen,
Etatsråd, Professor i de nordiske
sprog ved Københavns universitet.
Uppströms Skáldskaparmála-kvæði har jeg tilligemed Dit brev, sendt til Grímur Thomsen, så jeg håber, at der fra ham, med navn;under, snarest muligt vil komme en anmældelse deraf i bladet Fædrelandet. 1 Jeg har således gjort alt hvad der for öjeblikket står i min magt. Vígfússon sagde mig, at han også vilde skrive Dig til om Uppströms afhandling. Hold dig frisk og veltilmode.
Din
N. M. P.