Kiøbenhavnd. 22 Martii 1779.
Gunstige Herre!
Uagtet al D. H.’s saa overflødig udviste Bevaagenhed endnu at torde forulejlige med et Brev — dog D. H. vil tilgive det, s. 9naar jeg, i det jeg ydmygst beder om Tilgivelse, lægger til Grund det, jeg tilforn har overbevist Dem om, at jeg kan ikke snakke, i det mindste ikke om noget af den Natur, som jeg vil skrive om og maae, uomgiængelig maae skrive om. Jeg har et Par Gange spildt D. H. en Formiddag uden at kunne bringe det frem. D. H. beviste mig ved Nye-Aar en saa vigtig Tieneste, at den fordrede i det mindste saa megen Erkiendtlighed af mig, at jeg ikke nu meere overhængte Dem. Men mine med de 100 Rdl. halv betalte Creditorer maatte jeg love Resten til nogen bestemt Tid — og jeg maatte gjøre det til Enden af denne Maaned. — D. H. gav mig Haab om, at den Belønning, De selv har forskaffet mig for Hævnen, skulde blive omtrent et Par Hundrede Rdlr., men naar disse skulde udbetales mig eller af hvad Casse eller engang om Commissionen vilde tillægge mig saa meget, vidste De da intet med Vished meere at sige mig. De har imidlertid ikke taget i Betænkning at udbetale mig det Halve. De hundrede Rdl., som reddede mig ved Nye-Aar, har jeg allene Deres Ædelmodighed at takke for. Men lad det end falde slettest ud, saa tillægger vel Commissionen mig, hvis jeg skal have nogen Præmie, i det mindste 100 Rdl., som jeg kan være vis paa at afbetale min Giæld med til D. H.
Men Skræder Bennike 1), Jøden osv. osv. ville endda ikke være tilfredsstillede. Jeg har imidlertid tænkt paa et Raad. Jeg vil opgive reent den søde Drøm om at faae et Original Stykke opført paa Skuepladsen. Men jeg behøver ingen impertinent Stolthed for at troe, at jeg kunde tilvejebringe spillelige Oversættelser af Tydske, Franske eller Italienske Piecer. Skuepladsen behøver Syngestykker, jeg kan saa meget Musik og dertil ogsaa saa meget af det mecaniske i Versemageriet, at jeg kan paatage mig at oversætte Syngestykker. Det er en haandværksmæssig Ting. Jeg tør derfor ogsaa melde mig som Arbejder for Penge at forfærdige noget saadant. D. H. har, det slaar ikke fejl, adskillige s. 10af Grétries 1), Monsignys 2) eller andre franske Piecer i Partitur — eller af de Italienske 3) her opførte heroiske Operaer Allicandro, Ifigenia, Didone — eller noget andet, som nødvendig vilde gjøre Lykke paa Skuepladsen. Jeg forlanger ikke, at det ordentlig skal overdrages mig, som et bestilt Arbejde, at oversætte nogen af disse. Vil allene D. H. selv vælge et, som skulde kunne opføres og laane mig dette, saa vil jeg forsøge paa at oversætte enkelte eller sammenhængende Stykker, kort noget deraf, og forevise det som Prøve. Jeg vil ingen Flid og ingen af mine Fritimer spare for at gjøre det saa vel og saa snart som mueligt. Det forstaar sig, denne Prøve maatte jeg have færdig inden denne Maaneds Udgang, for, hvis den blev antagelig, at kunne nyde Virkningen deraf, hvilket skulde være et Forskud paa en 80 eller 100 Rdlr. ved Maanedens Udgang; thi naar, har D. H. behaget at sige mig, naar jeg havde noget Arbejde under Hænderne, som kunde ventes snart færdigt, saa kunde det, som ellers aldrig tillades, blive en Muelighed, nemlig at faae et Forskud. Er mit heele Forslag latterligt og saadant, som mine afskyelige Gigt-Smerter kan have bragt mig til at s. 11drømme det, saa belee det; men undskyld den arme Djævel, der bringer det. Er det taaleligt, saa anbefaler jeg det og mig i Deres høye Bevaagenhed og udbeder mig Tilladelse til, hvis min Gigt vil tillade, i Aften ved Skuespillet at hente Svar. Jeg er etc.