Pram, Christen Henriksen BREV TIL: von Warnstedt, Hans Wilhelm FRA: Pram, Christen Henriksen

2Ædle Velgiører!

Det dramatiske Forsøg, jeg største Deelen af Sommeren har arbejdet paa og hvorom jeg har talt et Par Gange med D. H., er nu færdigt. Jeg tager mig den Frihed at sende Dem vedlagt en s. 18Afskrivt af min egen Kloe forfærdiget og altsaa, frygter jeg, til liden Nytte. 1) Jeg ønskede ubeskriveligen at jeg en Dag maatte have Tilladelse til at forelæse Dem det; men det maatte være en Dag, da De var i saa ondt Humeur, at De ingen anden Ting gad eller kunde foretage og at De var i Stand til intet at stikke under Stoel og slet intet at skaane Forfatterstoltheden.

Hoslagte Exemplar er for D. H. selv og for Directionen. Dog, da det er det eneste læselige Exemplar der existerer, foruden et stadseligere afskrevet for Directionen, saa skal jeg, naar De har læst nok deri — desværre det er maaske gjort i 5 Minuter — bede om at maatte faae det tilbage.

Det bemeldte stadsèlige, det er stortskrevne, Exemplar for Directionen, vil Rosing frembringe, som er min Agent og Substitut til at imodtage dens Beslutninger; thi jeg er anonym og ønsker saa at blive ad interim, d. e. evig, om Piecen dumper.

Jeg har gelejdet Afskrivten, den til Directionen, med en Promemoria, hvori jeg opkaster adskillige Vilkaar for at forebygge, at ikke vor Ven Oberauditeuren skal behøve et Par eller en halv Snees Aar til Bedømmelsen; at ej en vis anden Mand, om det skulde antages til Opførelse, skal tinde nødvendigt at bekoste en halv Snees tusinde Rigsdaler til Decorationer og Dragter; og en vis tredje at behøve eet Aar til at sætte Musik til et Chor, som deri forekommer og derfor at fordre 1000 Rdl. osv. De opkastede Vilkaar angaaer Direktionen, naar D. H. ikke er tilstede i den.

Gid den maa findes antagelig og blive brugt og gjøre stor Lykke, thi den er bestemt til at afdrage noget af den Gjæld, jeg skylder i saa mange Aar den ædelmodige Velgjører, som jeg i halsstarrig Uvidenhed og Utaknemmelighed saa længe har miskjendt. Det, De veed det, gjør jeg ikke længer, men er af mit Hjertes inderste med dybeste Høyagtelse etc.