Pram, Christen Henriksen BREV TIL: von Warnstedt, Hans Wilhelm FRA: Pram, Christen Henriksen (1789-11-06)

d. 6 November 1789.
Ædle Velgjører og Velynder.

Deres — ikke Deres Højvelbaarenheds, thi det er fremmed og stadseligt og stygt — Deres, min Velgjørers, min Vens — jeg skriver Ordet ud og er stolt — Seddel har glædet mig, inderlig glædet mig. Behøver jeg at sige det? Det var dens Forfatters Hensigt. Men den fordrer et Svar og jeg har intet at svare uden at De har ved Deres Seddel glædet mig og kold, som jeg trods Apparencerne virkelig er, sat mig i Flamme, Glædens Flamme.

Det var ikke Damon og Pythias 1), jeg atter vilde ennuiere med. Det var en endnu, hvor utroeligt det maaske virkelig maatte forekomme en reent upartisk Mand, en endnu mindre interessant Person, mig selv. Jeg vilde fremstille mig for at nyde i et Par Øyeblikke Følelsen af, at jeg, den Figur jeg, har en s. 27Mands Godhed, hvis Godhed og Venskab bliver mig hver Dag, hvert Øyeblik jeg tænker mig ham, dyrebarere.

Jeg havde noget at bringe, dog rettere intet. Resultatet eller Non-Resultatet af en Samtale, jeg i Gaar havde med Financecasseren 1). Det var virkeligen intet, jeg havde at bringe, men dog ogsaa dette intet skulde jeg komme med.

Fuldkommen rigtigt. Skal Forfatteren af Damon og Pythias foredrage Stykket, dets Indhold, Gang osv., saa er det netop, som om det ikke skulde foredrages. De veed, hvem jeg ønsker dette Foredrag af. Dog ogsaa Rosing vil giøre det ret godt. Denne Præliminair gad jeg ikke hørt, men vel Oplæsningen selv. Under Fortalen gaar jeg nu og seer paa Væggene, ud af Vinduerne osv. Jeg er, naar jeg maae være tilstede, beredt til alle Øyeblikke, kun ej i Morgen Formiddag. — Jeg modtager Tilladelsen til i Eftermiddag at see min Velgiører. Gandske Deres etc.