³ Dette udaterede Brev, der er egenhændigt, er Svar paa Grams Nytaarsbrev af 3. Januar 1733, trykt som Nr. 22 i Udgaven af Grams Breve.el Edle og Welbr HEr Iustitz-Raad!

Ieg har med det Nye-Aar havd een nye Prøve paa HEr Iustitz Raads gamle godhed og Venskab for mig, der udkræver nye Erkientlighed paa min side og huorfor jeg billigen paa nye er HEr Iustitz Raad høyligen forbunden. Alt nyt er ei altid got, mens sandeligen inted kand være bedre, end HEr Iustitz Raads sidste Oration til Universitäteds Indvielße paa nye, og er mig skeed en stor tieneste, at HEr Iustitz [sic] har vildet være saa god at sende mig dend ⁴ Ved Indvielsen af den efter Kjøbenhavns store Ildebrand 1728 gjenopførte Universitetsbygning 4. Dec. 1732 holdt Gram som Rector magnificus Talen.. Ieg læser, kand jeg forsickre, saa mange fortredelige og kiedsommelige ting, at dend har rett væred mig som een qvaegelße og Lettelße i Sindet, dei i mine tancker aldrig bedre forlystes eller meere opmuntres end ved slige behagelige og deilige tings laeßning, dersom ickunds øynene vilde staa bi, jeg grandgiveligen kand mercke lider meere heroppe end der nedere, huad enten det nu er dend Excessive stercke Kuld eller og dend megen Snee, der tager paa øynene. Sit quid sit, kunde HEr Iustitz Raad aldrig have forsvared det, s. 29 huercken for sig sielf eller for mig, dersom jeg skulde have beed at læse deres Oration, endtil dend havde væred tryckt, og kand jeg ei nocksom fuld- tacke Dennem for samme.

Ieg vilde, jeg herfra kunde sende noged igien, mens jeg er saa obruéred af Forretninger, at, huor gierne jeg end vilde, har jeg ei et øyeblick til overs pour Curiosa og pour la Speculative, da Landets egenskab og particulière Væsen kunde meere end nocksom occupere een dermed alleene; dog sancker jeg adskillige Materialier, det vanskeligste er at faa fabulosa separèred, da de vittigste og troeværdigste Mænd ere sielv meged pour le merveilleus. Gemeen Mand vil jeg ei tale om, Hand lod sig Korsfæste for Sine Eventyer, dog for- sickres, det haver væred verre før. Een vel merckelig ting er Beskrivelßen her indslutted om denne Fisk ¹ Denne Beskrivelse vedligger ikke., der desformedelst og kaldes Spaamanden; Biskop Hersleb forsickrer Hands Fader ² Peder Hersleb (1689 — 1757), 1730 Biskop i Christiania, 1737 over Sjællands Stift, Søn af Christopher Hersleb, Præst i Stod, Trondhjem Stift. at have havd denne Fisk og Hand sielf at have seed effecten; Fisken er mig beloved, HEr Iustitz Raaden vilde med min respects formelding communicére Ambassadeuren og Ambassadricen ³ Louis Robert Hippolyte de Bréhan Greve af Plélo, f. 1699, fransk Ambassadeur i Kjøbenhavn fia 1729 til 1734, da han 27. Maj fandt Heltedøden ved Danzig i den polske Arvefølge- krig. Ved sine levende videnskabelige Interesser kom han i nær Forbindelse med Gram, der overfor ham udfoldede den samme Tjenstvillighed som overfor Rantzau. Grevinde Plélo hed Jeanne Phély- peaux, Datter af Marquis de la Vrilliére (Becker, Hist. Afhandlinger I, 97 —137). dette og didactisére med dem herover; dend ratio Physica, her anføres, siufnes mig heel inept; dette er Beskrivelßen, saaledes som Herslebs Broder ⁴ Provst Jacob Hersleb (1686—1758), Præst i Stod efter sin Fader. har indhented og sendt dend, da jeg med stor forundring og nogen Contradiction paa min side hørte Biskopen første gang fortælle det; Experientia docebit; til al lycke er det af de ting, der desmidlertid ei fordømmer een Thomam. Ieg har underveis fra HEr Spidbierg ⁵ Jens Christian Spidberg (1684—1762), 1721 Stiftsprovst 1 Christianssand, 1759 Biskop smst., havde mange videnskabelige Interesser især vedrørende Naturhistorien. een Beskriveisse og et Kort over Malle-Strømmen ⁶ Malstrømmen i Lofoten. Denne Beskrivelse modtog Rantzau næste Aar fra Rector i Trondhjem Hans Jonsen Skanke, siden Præst i Melhus (Dansk biogr. Lex.) med følgende Brev ;
Deres Høy Grevelige Excellence, Høy-Velbaarne Hr Geheime-Raad og Statholder, naadige Herre.
Den underdanigst belovede relation om Mahlstrømmen tilstilles hermed ydmygeligst, siden forige uge vilde ikke suppetere og give den tiid, at den med forige Post kunde komme til ende. Ieg hâr talt med Hans Høyærværdighed anl. Herbarium vivum ex herbis indigenis, men Hand holder ded for meget vanskeligt, i ded Hand kjender ikke uden to Præster i dedte Stift, soui hâr nogen kundskab i ded slags studio. Dog tvivler jeg ikke, at Hand vil jo paa sin forestaaende visitations reyse igiennem Nordlandene og Finmarchen tale derom og opmuntre Landsens Præster, skjønt ded vil vel tage tiid inden med virkeligheden kommer afsted. Jeg vil og fra min siide skrive een deel bekandte til og indhente Landsens curiosa aldt hvad saaledes mueligt er. Til Hr Biscopen veed jeg i disse dager er indkommen fra Hitteren, som ligger 7 miile herifra ud til havs, et af saadanne træ, som Stok-Ænder genereres ved, med anhengende Tang og Skell; men som Stokken er funden i Vinterens tiid, saa kand derudi ingen generation være at see, men alleene, hvordan naturen gaaer til verks med at berede nidum for den generation. Naar jeg igien taler med Hans Høyærværdighed, vil jeg formaa Ham til at oversende samme Træ til Deres Høy-Grevelige Excellence med leylighed, som herefter gaaer herifra til Christiania til Søes.
Ved een Memorial af 19 Septembris 1733 haver jeg allerunderd. anholdet hos Hans Kongl. Majestet om erstatning i steden for den avange, som H. Mt in Iunio 1731 allernaadigst designerede, hvorpaa jeg saa strax haver erholdet Høygunstigst rescript og Promisse fra Deres Excellence Hr. Geheime Raad Rosencrantz, men disse Tiders affaires haver vel giort ophold i expedîtionen. Beder ydmygst ved leylighed af Deres Høygrevelige Excellence i nogen sin skrivelse Høygunstigst vilde lade sig være angelegen den handel til et godt udslag at recommendere. Som rygtet langvarig haver gaaet, skulde jeg vente forflyttelse til Academiet, men som ved et Professorat alene er vel ikke de indkomster, som H. K. Majt mig eengang allernaadigst haver deputeret, saa skee Guds villie, naar mand med skikkelig udkomst og fornøyelse kand anvende tiden.
Skulde i relationen om Mahlestrømmen noget forekomme, som behøver ydermeere explication, skal ded baade være min underdanigste plaisir og fliid paa Deres Høygrevelige Excellences Høy- gunstigste befaling min nærmere underretning allerskjyldigst at føye, med bæste forbøn og inderlig devotion forblivende
Deres Høy-Grevelige Excellences Høy-Velbaarne Hr Geheime Raad og Statholders underdanigste Client og tjenere H. Skanke.
Trunhjem d. 13. Martii 1734.
(Orig. i Brahesborg Archiv Nr. 29).. leg er s. 30 viß paa, Ambassadricen vil glæde sig til; Intted skal glæde mig meer, end alletider at spørge, HEr Iustitz Raad lever og lider efter eged ønske, og skulde det inderligen fornøye mig, om jeg hisce in oris kunde være HEr Iustitz Raad til nogen tieniste og Velbehag, da Hand allesinde skal finde mig ad nutum intentus som dend, der nest min Koenes fligtige Heißen med al oprigtig venskab og redebond Ergivenhed stedße skal findes WelEdle og Welbr HEr Iustitz Raads

Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.

P. S. Conrector Skytt ¹ Mag. David Schjøth (1700—79), Conrector ved Christiania Skole, senere Sognepræst i Froen i Gudbrandsdalen. har bedet mig recommandére Ham til HEr Geh. Raad Rosenkrantz i Hands Ansøgning om Trundhiems Kald; ingen kand bedre fremsætte Hands bekiendte merita end HEr Justitz Raad.