Christianiad. 24de April 1734.
Vel Edle og Velbr. HEr Iustice-Raad.
Det er uden al Omsvøb og Forstillelse, jeg oprigteligen kand forsickre HEr Iustice-Raad, det ingen Brev-vexling var mig behageligere end Deres, dersom ieg paa nogen maade kunde finde paa at giøre dend betydelig og angenehm og dersom min Tiid tillod mig det alletiider saa fornoyelig og vel at afpaße, som jeg gierne ønskede. Alting tør mand ei skrive, meged gider mand ei melded, end da meere er ei værd at læses, hvoraf da nødvendigen flyder slette Breve, der inted mindre fortiener end al dend Tacksigelse, HEr Iustice- Raad behager at aflegge, og er det eene Aarsagen, hvorfore Hand ei tiere seer Brev fra mig, der gierne saae fleere af Hands, skiønt det var Synd at berøve de Lærde, som for Exempel Mr Bucklei, Hands Correspondentz om Thuani Breve til Lingelsheim, 3 jeg i diße Dage med Fornoyelse har seed HEr Iustice- Raads Navn opført for i Bibliothecque raisonnée, ved hvilcken Leilighed jeg ret fortryder, jeg ei for samme Bog har laded mig med antegne i Engeland, da jeg i diße Tider har bladet i dend efter dend slette Franckfurther Edition, jeg haver af A° 1628, og dog med største Behag læser dend saavelsom Puffen- dorphs Latiinske Carl-Gustav, 4 der er saa u-forskammed, jeg hoyligen undrer mig over, Hand ei er bleven imodsagd, og ærgrer ieg mig ret ved dend Læs- ning; i tyck Luft og vanskelige Omstændigheder er det til Sindets Lettelse at ærgre sig, hvortil jeg hellere tager fremfarne Tiider at pønße paa, end nærværende, nam quis tam patiens tam ferrevs, ut teneat se. Blant u tallige betydelige, fornødne, nyttige, fortrædelige, og ieg frygter som oftest mishagelige, fortrydelige og forgiæves vigtige Forretninger, skulde det være mig til Sinds Forlystelse og jeg negter icke maaskee til Roes og Berømmelse for Efterkommerne, dersom jeg kunde faa een fuldstændig Beskrivelse af dette Riige, saa adskilligt og saa bemerckeligt som noged andet, mens jeg vilde have dend uden Skrømt à fabulis et traditionibus vindicata, meged grundig, saavel Topographicé s. 40som in Antiqvitatibus, naturalibus p. p. HEr Iustice-Raad kand aldrig forestille sig, hvor liden Hielp mand i de Ting kand vente sig her i Riiged, hvor alle (uden at vilde tale nogen brav fornuftig lærd Mand, som hidst og her, skiønt de udvaldes Tal ere faa, findes i Landet, for nær) ickunds bekymrer sig om meum et tuum, uden at bekymre sig for det forbigangne eller at tæncke paa det tilkommende. Indslutted sender ieg HEr Iustice-Raad tvende Specimina om Mahl-strømmen, det første er af HEr Spydebierg, der ligger gandske færdig reenskreven til Frue Ambassadricen efter Henders forlangende, jeg dog for sine Aarsager har holdt tilbage, endtil jeg faar HEr Iustice-Raadens Svar med piécerne igien, saasom ieg ei deraf haver Gien- parter. 1 Det andet er Sal. Biskop Krogs Svar paa Sal. General-Lieutenant Wiibes Spørgsmaale 2 og endelig Spydebiergs Anmerckninger herover; desmid- lertiid aflegger HEr Iustice-Raad vel hos Frue Ambassadricen og HEr Ambassadeuren ved Leilighed min Undskyldnings Compliment for Udeblivelsen, som jeg u-nødig vilde, De skulde mistæncke mig for Forsømmelse og Forglemmelse. De Svenske tage sig Deres Lands Berømmelse og Beskrivelse med stoor Fliid og endda større Bekostning an; ieg veed ei, om HEr Iustice-Raad har seed, i aflang Format, een Bog med idel Kaaberst≯. kalded Svecia antiqua et hodierna, 3 dend første Tomus paa 150, dend anden paa 77 og dend tredie paa 126 Kaaberst≯., ligetil Tavaste-Huus, hvilcke Kaaber-Plader som størstedeels vel stuckene maa have kost store Penge; mens der er inted tryckt ved uden Index, een Beskrivelse derhos paa Latiinsk; Manuscript af HEr Grev Dahlbierg, sær- deeles over de Tydske Stæder, har ieg og, mens dend er meere end mager; det kand ieg ei siige om det sidste af Bording mig tilsendte, ieg hierteligen tacker for; største deelen deraf haver jeg, saa vit ieg i Hast har kunded kaste Oye i, fundet bedre end meged af det foregaaende, ieg skal med Forlengsel imodsee det øvrige. Med Religions Tvistighederne er det her nu, Gud være æred, gandske stille og tales eller høres ei tiere derom end Kbhfns. Posten kommer, da vi derfra har seed her een Correspondentz mellem een Frøecken og een Biskop, der giver et fornuftigt, rettsindigt og Christeligt Svar i slet Tydsk; 4 Gud forbyde, Hand skulde lade sit andet Skrift gaa ud paa tryck, slige Scripta Polemyca eller Eristica bør ei gribes til uden i yderste Nødsfall, de forvilder s. 41og forleeder meere end de opliuser og opbygger, ja de baner Veyen til Spliid og Ueenighed, Kiætteri og Vildfarelse. Ieg vilde have nogen gammel myll-æt og forskimlet piéce at tiene HEr Iustice-Raad med, siden jeg seer det Hand deri finder Behag; men Krogs Skrift er nock saa fabuleus som et ældere; een modern Sandhed forsickrer ieg er det, at ieg med al Oprigtighed og Ergivenhed stedse forbl. Hoystærede HEr Iustice-Raads
Tienistvilligste Tiener C. Rantzau. 1