Brahesborgd. 12te Sept. 1739.
Velædle og Velbr Hr Iustice-Raad!
Omendskiøndt Hr Iustice-Raad har vel andet at læse end Landsbye Breve og vel fornøyeligere Forretninger ved Franske Floder, Chinesiske Auc tioner og hvo kand vel alt opregne den Glæde og Fornøyelse, Hoff og Bye medføre, maae ieg dog forespørge mig hos Hannem om en liden Ting, ieg ey veed bedre at adressére mig. Apotekeren i Bragnæs Geert von der Lith 2, som han foregav ein Churländischer von Adel, men det ieg vist veed en meget flittig, arbeydsom og god Mand, som deroppe havde Lov af alle for en meget god Botanicus, derudi ieg og høyligen encouragérede hannem; sterk Latiner har han ey væred, der kand sees af hans Orthographie. Denne von der Lith en Slægt af den berømmelige Apoteker af lige Nafn i Leiptzig 3, om ieg ret mindes, har i Norge været saa curieus og giort en Samling af alle Slags Urter og Gewexer og samlet deraf et Herbarium vivum, meget vel ind lagt i en stor Bog in folio, henved 500 Støkker. Nu gik min Idée derhen at opmuntre Manden bare at søge efter det Slags Urter, som vare particuliére for Norge og ey fandtes anden Stæds, mens ey at opfylde sit Herbarium med bekiendte og almindelige Ting, som ieg dog kand slutte og skiønne her at være skeed, skiøndt ieg ey inter otia giver mig de Stunder at conferére hans Register med Simon Pauli Flora danica eller Kyllings Viridario 4, saa ieg der hos maa troe, der findes vel og af det Slags Urter iblandt, som Norge ene giver af sig, og dem ieg som sagt vilde han eene skulde have beskrevet med Forklaring over Stædet, det voxer, Urtens Kraft og Egenskab, hvad af Ind lændiske kaldes og hvortil og hvorleedes af dennem bruges, da ieg i Fieldene og Engene har fundet Græsset og Høet saa aromatisk, ieg det ey noksom kand fuldsige, samt seet mangfoldige Urter og her i Danmark u-bekiendte Græß og Blomster, saa ieg bær ey Tvifl paa, at om vi vare saa curieus en Nation som andre og ey tractérede alt sligt for Brød-løse Konster, fandtes der s. 107i Norge fuldkommen alle de herbes vulneraires, der giøres saa stort fait af og med saa megen Bekostning fra Schwitzerland forskrives. Ieg har halt [sic] saa holdt det Umagen værd at sende Hr Justice-Raad Copie af Registeret over dette Herbarium vivum, der meget vel er indlagt, men hvorved ey findes anden Beskrivning end bare Latinsk et meget ilde skreven Nafn hist og her og det Danske Nafn derhos. Manden har paa sit yderste befalet, det mig skulle tilstilles, og som det efter mine itzige Omstændigheder er mig til ingen Nytte, da ieg ellers, medens ieg var i Norge, havde satt mig fore herom at lade correspondére saa vel med Borgemester Dons i Trundhiem 1 som Doctor Tyrk i Bergen 2, Hr Spidberg i Christiansand 3 og hvem ieg ellers i alle Orter og Egne kunde faaet opspurt af herudi kyndige og curieuse Mænd, for at faae et fuldstændigt Herbarium vivum over Norske Urter med sin Beskrivning, som forhen meldt; skiøndt dette nu har slaget mig feyl, bør ieg ey supprimére dette, mens til Publici Nytte gierne offerérer det til Universitätet der at re servéres, naar Hr Iustice Raad derom vil tale med de Medecinske Facultæt, for at see Catalogus igiennem, om der findes noget bemærkeligt og betydeligt iblandt, hvorved de kunde encouragéres dette Verk videre at fremsætte, over Norske Urter vel at forstaae, der vare da værde at stikkes og med sin Be skrivning paa Trykken at udgives, hvortil ieg gierne par Subscription for min Deel contribuérer. Ieg er viß paa, Hans Excell. Hr Geheime-Raad Rosenkrantz og gierne secundérer det, om NB det ellers findes af den Verdie og Betyd ning. Hvorom alting er, er min Afsigt god, og ieg overlader det gierne til kyndigere, end ieg er, i det Slags Materie. Er der noget ved dette Her barium, er det gierne Universitätet og det Medicinske Facultæt til Tieneste. Ieg skiønner ey bedre, end Urterne jo ere meget vel indlagde, og ieg har ey vidst bedre Mand herom at adressére mig til, end Hr Iustice-Raad. Ieg burde have begyndt tra at condolere over Hans Collega Etats-Raad Høyers Død 4, og maa ieg gratulere Hr Iustice Raad Bing, at han haver været saa infaillible en Spaa-Mand, det ieg beder at sige hannem med min Hilsen, og kand han vel og best som en Norsk indfød 5 og god Botanicus give sit Videtur over ind sluttede Catalogus. Herfra falder intet at melde. Ieg fandt ved min Ankomst mit Huus, Gud være æret, beskiermet fra en stor U-lykke, da nogle faae hundrede Skridt tra Gaarden Torden slog 31 af mine Faar ihiel, der vare løbne sammen under en Eeg, som blev splidt ad, og det mærkeligste var, at paa den yderste Rad kunde man eene see, de vare syedne; de inderste var ey det allermindste at see paa. Om det er sandt, som her fortelles, tvifler s. 108ieg paa, Hoved-Staden beholder eene Phanatismum for sig selv; gaar det dem an, de maa gaae ind om Natten og see, hvad Frøknene tage sig for i Sengen, kunde der fleere faae Lyst til den Aandsens Jndskydelse. Fra Christiania skrives mig Géert Hansen 1 at have megen Tilløb og at debitére sterk sine Drømme og Svermerier; her vil man og sige Biskop Dorph 2 at skal være ind citéret og nedkaldet for Kirke-Inspectionen. Saa snart Hr Pastor Blum 3 spurte i Tondern ved en hannem tilsendte Expresser Etats Raad Høyers Død, reyste han over Hals og Hoved til Kiøbenhavn, hvor han vel og alt for længst er ankommen. Her siges, det Summus Theologus efter Steenbuk skal være denominéret; ingen kand nævne mig, mens alle foregive at være et gandske slet Menniske og en Sinke, som ieg dog aldrigen kand troe i saa betydelig en Post 4. Det Hr Iustice-Raad sikkert kand troe, er, det Han i alle Tilfælde med all Ergivenhed og Tienestfærdighed stedse skal finde mig Velædle og Velbr Hr Iustice-Raads
Tienistvilligste Tiener C. Rantzau 5.
P. S. Jndsluttede til mig fra salig Hr Iustice-Raad og Justitiarii Kierulfs Søn 6 kand ieg ey undslaa mig for Hr Iustice-Raad at tilsende, da hans salig Fader sandeligen var en god Mand i sin Tieneste de Aar, ieg kiendte ham, og nok vil blive savned, saa hans Børn fortiene alt got af Publico, og ieg ey heller veed andet, end jo applicére sig og tage meget vel af Stæd. Ieg burde billigen undsee mig for saa ofte at bemøye Hr Iustice-Raad, mens derhos glæder det mig ey lidet, at Folk er i den Troe og Tanke, min Forbøn for maaer noget hos Dennem.