3Brahesborrigd. 27de Maij 1741.
Velædle og Velbr HEr Iustitz-Raad!
Blant utallige obligationer, jeg har min gode HEr Sviger-Fader, er det sandelig en med at have til veye bragd mig saa kierkommen og saa obligeant et Brev, som HEr Iustitz-Raads seeniste af 21de hujus 4; jeg gestaar gierne ingen Læsning at være behageligere for mig, og at den blotte undseelße holder mig tilbage i denne Correspondence, vel vidende HEr Iustitz-Raads overflødige for rettning, alle til Publici nytte, saa det var meere end uforskammed af mig at komme der imellem med mine Breve, som intted kunde indbefatte uden for tælling om utimelig Veirligt, Elendige tider, Bondens slette tilstand, der træcker fra Hosbonden det lidet, Hand kunde have, i stæden for at punge ud til Ham, s. 118mangel paa Foeder og Greß, Beester og Creaturers frafald, Skoelers indrett ning midt i all denne Armods tuang, og skulde jeg svinge mig høyere, da Kammer-Raadens den bekiendte Werners Lamentation over Assens Skibbroe, der virckeligen betager Byen sin passage og Ham all sin næring ved det alle tager om ad Middelfart, siden Havnen her saa er tilstopped, at Fahrtøygerne ei uden med høye Vande kand legge til Broen, der burde lægges længere ud eller Havnen opmuddres. om Folck skulde kunde faa deres Vogne ind 1; en merckelig déboire har den gode Mand atter havd diße Dage, da General Schulenborg 2 lagde Veyen herom par attention for mig og herfra foer af til Middelfart; hand talte ei et ord til mig om Hands nye Greveværdighed eller jeg til ham, saa jeg slap for at spørge, om Hand vel havde læst den vise be tænckning i Grevens Peder, huor Iuncker Schousgaard, om jeg ellers ret mindes, saa rotunde svær om Skam det Hand ei vilde være Greve, thi de havde dog ingen lycke i Danmarck 3, huilcken Spaadom har truffed vißere ind, end alle de udkommene abgeschmackte Zoroastris Pryßiske Spaadomme, nu paa Prent, huorved jeg har at undskylde, det jeg ei før har tacked for den skrevene med sine deilige Animadversiones, jeg fick fra HEr Iustitz Raad 4, der ei kand be breides mig, naar Hand anseer mine ovenanførte gyldige raisons, som de eeniste s. 119jeg haver havd, og har jeg ickunds lentted 1 efter min gamle Kield Degns død, der kunde give materie og anledning til correspondence for at skille HEr Iustitz Raad ved en Client og min Koene, der helßer HEr Iustitz Raaden, ved en kiøn Terne, alt efter mit foriges formeld, og om dette dødsfald før havde indtreffed, da gived Anledning til dette Sindrige Epitaphium eller Kod dige 2 up schrift:
Fri fra Slud og fri fra Regn,
Her ligger Kield Degn.
Mens denne Naïve pensée har en tør Broder af lige Navn, alt i gammel Jørgen Brahes tid, usurpéred paa sin Lig-Steen ved Barløse Kircke 3, der dog siufnes meere apt med den vel tvungene Derivation af Esclandre fra det Sven ske Klandra 4; jeg gestaar det ord af Esclandre faldt mig paa seenerne, da jeg maatte læse det i anledning af min Sal. Søsters 5 Testament, pièces, der som oftest giver Esclandres i familierne, og har den vel ei havd stor urett, der ved samme alletider foresaae stor vanskelighed, naar Hand betragtede, at over Mesterens Testamente med den lærde tunge, der billigen bør holdes for det fuldkommenste, findes trei diferente meeninger, og blant huer af disse forstan dige Christelige Lærde og Rettsindige Mænd; Af mig skal Henders disposition vel blive uklandrat 6, som det og er en uklandrat Sag, det HEr Iustitz Raad er, id quod Tua venia sit dictum, fons Eruditionis, og har jeg med største fornøyelße læst den vel grundige deduction og store samling herover, bedende tusinde gange at undskylde all den møye, jeg har forvoldet dennem hermed; Ieg vilde de gode Herrer Svenske vilde lade mine Rettmeßige prætensioner paa Rigsdagen fra Sal. HEr Knud Thott 7 af ligesaa uklandreda foruden vores Ministres mouvements og mine vitløftige indgivender herover; huer en Rigsdag har jeg nu gived en ved navn Serenius, der skal være blant de lærde, da Hand i Stockholm har underviist min Otto Manderup, jeg mindes ei i huad facultät, mens hand kaldes nu Auditeur, gid jeg ei maa finde Ham coupeur de bourse; Grüner 8 Recommandérer ham sterck og bifalder Hands forslag forud strax at vil have pro studio et labore 100 Dukater at begynde med paa sine stæder og siden atter 500 Dr Smt, ligesom Hand dem atter maatte behøve efterhaanden, s. 120og tilsidst ved lyckelig udfald igien 500 Dr Smt; nyt er det intted i Verden undertiden at maa kiøbe sig sin Rett til, mens unødig vilde jeg tages ved Næsen, 450 Dr Smt har jeg paa Grüners sinceration à bon conte remittéred ham til denne Sereen, der rett med Siréne Sang forestiller mig detz fornødenhed og heel pathetisk siger: det är ock bekandt en Sack, at sättet ockm anéret at utarbeta slike widlyftige og ledsamme antiquitéter är twegge handa, det ena sker med lust og god wilja, det andra med träghet och ovilja; på olika lång tid kan ock Saken blifwa slutten, samt olika fundament dertil tages; Touren, det skal tage, og vitløftigheden forestiller Hand være denne, det gaar først til tvende diverse Camererers undersøgende, disse have betientere under sig, der maa opsøge Post for Post huer Aars Iordebøger og Regnskaber for Skaane fra ældste tid, det først kom under Sverrig, alle Skaanske landbøger maa Confe réres, Crontiendernes Regnskaber og Extracter examinéres, Herreds Protocollerne eftersees for at vide Cronens gravationers heftelße paa diße godtz, Alle Hel singborgiske Commissions Acta saavelsom 6te Penge Commissions Forrettning; naar dette er skeed af diße smaa Folck, der lader sig saa vel betale, er Cam merérnes Departements, 1mo det andre Province Contoir, 2do frälse-undersøck nings Contoir og 3tio Reductions Contoired, jeg forestiller mig som vore Rentte skriver Contoirer, alleene Hand melder huer for sig gaar dette igiennem; naar dette saaledes er udarbeidet og conferéred med Freds-fordragene, gaar det til Rijks Kammer Collegium, huor en eller 2 af Kammer-Raaderne ere referenter, at Resolution immediate eller remonstration til Hands Mayt ydermeere paa Kammer Cantzelie Expeditionen og Stats-Secretairens foredragende naaes kand, siden Kammer Cantzelie Collegium in pleno har resolvéred. Dette er nesten Spier og Wetzlar 1, og viiser jeg hannem i mit giensvar en vel kortere vey, nemlig mine mangfoldige Memorialers allegérede data og authentique Bilager; til denne tortredende Correspondence behøver jeg vißelig et Svensk Lexicon, Spegelii er vel magert, Serenii (der maa være en Siegt til min) hands Engelske og Svenske er fuldstændigere, men er derhos Engelsk, der ei alletider explicérer tingen 2: det er skade Sal. Secretérer Benzon ei er i live at kunde føre denne Sag for mig, da Hand saa vel kunde snoe sig 3. Mon ami Holberg faar svare s. 121sig sielv af Comoedien: qu’alloit il faire en cette Galère, le tour est grossière ment adroit, mais nullement honnète; jeg vilde nok see vore danske Causes Celèbres, som ei mindre kunde fornøye at læse; tidsfordrivend blev den om Peltes saftige Kyß 1, mig er tilmeldet, fattige Dievel har til sin Harme lagt den passage i Virgilio nec sic a Virgine danda paa Hierte; ei mindre moersom blev den om Fogden i Iylland, der vil Arve Sin Encke Frue, Hand tiente, paa nogle Breve, at Hun laved ham sin liden reede til, Hand maatte komme snart at forlyste sig i den deilige Siøedahls Skov, Hand skulde dog have det altsammen efter Hender, med videre tendres expressions, der dog ei kand drages til consequence, da litigans skal være Henders Sal. Mands Slegfred-Søn 2; denne Iens Nielßøn, der vel kand kaldes in partibus infidelium, fingéred og fremsatt mod saa lærd en Mand og saa sterck En Criticus kunde med sine Episodes give bogen en deilig embellissement, helst om Holberg sielv vilde udarbeide den. Nicolaum Klimium venter jeg huer dag med forlængßel 3. Scheids refutation mod Klage Mosis har jeg læst, bogen sielv er mig afskreven beloved, er tryckt ei meer at bekomme 4; desmidlertid forlyster den magnifique Engelske Rapin Thoyras 5, min Søn har sendt mig fra London med Miltons Worcks, jeg havde subscribéred paa, og Hands Paradis lost mig ei lidet 6; paa Mules Auction 7 fick jeg den deilige Taciturn in Usum Delphini Pariser Edition af 82 eller 86; da den kom hid, agtede jeg først, det var ickunds Annales, saa jeg nu er for legen at faa det øvrige, som vel aldrig kand skee uden par hazard paa auc tion; saasnart jeg kand faa den, skal jeg sandelig have L’histoire des Duel par Basnage 8; jeg har aldrig læst i den materie uden Paul Voet de Duellis og s. 122bladet i den gamle Theatre d’honneur; siden vi skal have æren for oprindelßen af denne hederlige Menniske-slagtning, saa fortiener vel Norske Fielle-Bondens Belte Spending en anseenlig Platz i denne Historie. Pontoppidans Bog de gestis 1 holder jeg af for Hands smaa reflectiones over Nationen i Dedicacen eller for talen og for den ære, Hand giør mit fordums Røvernest Asdahl, paa huis For strande jeg ønsker den fier à bras 2 af Franske Greve ei maa strande, siden det er saa incommode En juncker, at alle vil gierne være Hannem qvit. Ieg har hierteligen leed af Hands Avanture, Hands Dulcinée svarede meere til sin dragt end til sit Kiøn, saa de i Vertshused vel har havd aarsag at raabe paa en Accoucheur pour le Coureur de Mr le Comte og icke pour Me la Coureuse; ved første samling skal jeg bede vores Lands Physicus at antegne til sin ob servation Experimentale, at fire miil at løbe paa sin foed i dyb Sand hielper til en snart og hastig forløßning 3. Schlutteligen vil jeg ønske, det HEr Iustitz Raad snart maa faa ende paa sin Bibelversion 4, dog med den Condition, at et Exemplar deraf med nye Bekostning ei skal paabyrdes den forarmede usle Pro prietaire og Bonde til de nye Skoeler; Ieg for min Person skal med glæde foretage mig detz Læsning og særdeeles observére, huorledes de har vertéred den passage af Salomon, at der skeer intted nyt under Soelen, saa det kand paße sig paa vore tider, da bonden og proprietarien i Aar har maatt borge og tilkiøbe sig sit Høe og fourage hos officéren, der er et klart beviiß paa, at den Militaire Etat er Landets Frelße, soutien og opkomst, saavel i Freden som i Krigen, Gud fri os fra det sidste. Det er høy tid jeg frier HEr Iustitz Raad fra all denne unyttige Læßning, dog maa jeg endnu bede Hannem læse indsluttede Extract fra Frue Geheime Raadinde Sehested 5, mens særdeeles beder jeg at være forsickred, det jeg med all oprigtig ergivenhed og tienistferdighed allstædz og altid skal findes Høystærede HEr Iustitz Raads
Tienistvilligste Tiener C. Rantzau.
Udskrift 6: A Monsieur Monsieur Gram, Conseiller de justice, Historio Graphe, Bibliothequaire & Archivaire de S. M. le Roy de Danmarc, Norvegue p. p., à Copenhague.