3Velædle og Velbr HEr Iustitz Raad!
Saa undseenligen som jeg billigen er over at bemøye HEr Iustitz Raad med mine Breve og saa øm jeg er over at indlade mig i nogen Correspondence med Hannem, fordi jeg veed, Hand har vel andet at bestille, saa glad er jeg ved Hands Breve og med saa stor erkiendtlighed tager jeg mod samme; den undseelse var og Aarsagen, huorfore jeg med mundtlig helßen lod HEr Iustitz Raaden tilstille C4ti vel bemerckelige Brev; lige saa vitieus som Copien er, saa vitieus er og Originalen, der er af Copiéred bogstav for bogstav; paaskriften dem Grafen vonn Pentz und Cantzier Reventlau gißer mand sig til sistes Navn, der er gandske utydelig skreven, mens i samme Aar skal en Reventlau have væred Cantzler 4. Ieg havde alt for nogle Poster burde have besvared HEr Iustitz Raads seeniste meged ærede, mens til deels har Postens urigtige gang, den vi nu ickunds haver en gang om Ugen, formedelst den i de 4re Winter eller Frost-Maaneder er omlagd over Middelfart, deels og hused fuldt af fremmede betaged mig den fornøyelße. I torsdags reiste min Svoger med Frue og Datter til sit Fusingøe igien, de kom her med min Sviger-Fader fra Saltzau; hand med Fritz undte os og den fornøyeleße at holde det ud med os en 8te dages s. 127tid 1, kand vel og første dagen vendtes til Byen igien, huor Iustitz Raad Stockfleth 2 vel alt er ankommen og forhaabentlig har rygted vores ærinde med at helße HEr Iustitz Raad fra os og betroe Hannem i all oprigtighed og sandhed, huor høyt Hand er agted, elsked og æred her i hused. Det giør mig hiertelig ondt, at HEr Iustitz [sic] har giort sig saa megen møye for C4ti Kaaberstycke, jeg aldrig havde kunnet forestille mig saa vanskeligt; leg beder Hannem aldrig at tæncke derpaa meer og at undskylde min herunder brugte frihed. I huormeged jeg end har spißed mig paa C4ti historie, saa forsmerter jeg dog letteligen at gaa glip af den imod det Haab, jeg seer Publicum har snart at blive glædet med den Magnifique Edition af Meursii Opera; tænck, huad glæde det havde væred for mig, om jeg kunde have contribuéred noged hertil med at skaffe Mandens Portrait, mens HEr Iustitz Raad maa sickert troe, det er ej i Verden, i mindste icke i den Danske Verden, saa sterck har jeg derom inquiréred og i den steed faaed Faderens; HEr Iustitz Raad maa endelig lægge den Velgier ning til saa mange andre at lade subscibére for mig paa samme, i fald det bliver tryckt par subscription, eller forskrive mig Nitidum Exemplar, saa snart det kand haves, hvis Beløb jeg med all Erkientlighed strax skal føye anstalt til eller erstatte 3. Vanskeligere bliver det vel at faa et Exemplar af L’histoire Metallique de nos Rois 4; siden Hands Mayt. befodrer Vercked, bliver der vel ingen Subscription af, bliver vel ei heller i Bogladen at faa, og om det af Hands Mayt. venteligen bliver distribuered til Hands kiere og troe Mænd, da forbigaaes og glemmes som oftest de fraværende, i huor meged og sickert de end veed med sig sielv, at de billigen burde antegnes blant deres tall; ved denne Leilighed errindrer jeg, det jeg havde den Naade fra HEr Præsident Worm i Ribe at offerére Sal. Kongen Sin Regiering 5 sammensatt af de slagene Medailles, og de merckelige Evenements, huorover ingen Medailles var slagen, havde Manden supleéred med Medailles, Hand havde imaginéred eller projec téred, huoraf en deel, om jeg rett mindes, vare Sind-rige nocksom; det maa være i Kongens Bibliothèque eller Archived; en Copie deraf har jeg, om jeg s. 128ellers blant utallige Papirer kunde finde det, skiønt HEr Iustitz Raad har vel alt seed det. Da hand, à la source des affaires, med all sin pénétration og dybsindighed ei tør udlade sig at raisonnére over fremmede affaires og de store Evenements i den Politiske verden 1, holder vi fattige Landsbye-Folck vores Pibe billigen inde, der ei veed andet, end huad en fuld Barckhusen 2 og en passio néred Chef du Cabinet 3, der ere vore Pensionaires, vil betroe os og den heele Verden, skiønt alle Systemata Politica siufnes saa forryckte og af Lave, at snart kand dend vide saa meged, der veed mindst, som de, der veed meest heraf; enhuer dømmer dog efter sin passion og tout roule à l’avanture, huor efter udfaldet ei er lett at giette sig til; det seer mand, at Tydskland har løst Italien af med at blive de Franskes Kierre-gaard, som vel ei heller spinder silcke derved, og det siufnes, som om Frantzosen har trænged sig ind i Bøhmen for at lade sig spaa, huorledes Hand skal komme der ud af igien, helst nu Saxen lucker til for Ham; Pryßen har i tide trocked sig der ud af og har temmelig forrycked alle Concepterne. Vore Naboer, de Svenske, kand sige, de har væred i Danßen, og de Sagers udfald er det, os meest rører. Ved denne Rigsdag faar mand dog vel noged at høre, huad de griber til; Gud opholde os ved den ædle Fred og give os timelig Veirlig, saa faar mand at slide sig saa igiennem. Her har væred saadan en Orcan med Liun Ild og torden, saa mand maatte frygte for de sterckeste Huse, og venttede vi vist Iordskiell, der nu skal have faaed i sinde at gieste os; hielpe Gud, vi ei spørger onde Tidender fra Digerne; Tiderne ere ellers saa slette og Hartkorned saa hart medtagen og saa ondt at maintenére, særdeeles in partibus infidelium, HEr Iustitz Raads Fødeland, huor det ei andet kaster af sig end Besværing, fortred og forliiß, at jeg derover har resolvéred at sælge Odden og Steensbeck igien til Mr Wissing, Sal. Peder Benzons Svoger, for 22/m Rdr 4; HEr Iustitz Raad har maaskee vel kiendt det paa den tid, det ei havde bleven soldt derfor, mens vi lever ei altid ved en tid, og Iorde-godßed er saa mange ting under kast, at, var det ei for mand skal have hused over hovedet, var de fast bedre faren, der Campérer, end de, der ere boesadte, huor koldt og ondt veir det end er. Om øxenhandelen begynder de nu i Iylland ickunds at spaa os slett; i Asdahl og Woldbierg Egn hør de ei til nogen Kiøbmænd, Korn og alt det, Landmanden har at handle med, falder dagligen i sin Priiß, mens det bekymrer I Bye Folck Eder lidet om, naar ickunds Torve-Kiøbed er taaleligt; det er ei s. 129taaleligt for HEr Iustitz [sic] der vel maa kiedes ved længere at læse disse morose ting, saa jeg vil afbryde nest min Koenes Heißen og oprigtig forsickre, det HEr Iustitz Raaden i alletider paa alle stæder og i alle tilfælde, allstæds skal finde mig med all Ergivenhed og høyagtende Sin
Tienist-villigste Tiener C. Rantzau.