Til Forstanderinde for Soldenfeldt Stiftelse, Louise Fenger.
Askov Højskole, 26.4.99.
Kære Lovise!
Min gamle forslidte Hjernekiste, som trods al Forslidthed rummer mange, mange gode Minder, har ikke villet staa mig bi med at faa Rede paa, hvilken Dag i April der er din Aarsdag; der er ikke Mulighed for »Kommepaaelse« mere, og nu er April snart ved at løbe ud; endnu er der Mulighed for, at Fødselsdagen ikke har været; venter jeg til Maj, saa er det sikkert, at Hilsenen bliver som den Prosit, der kom for sent. Kære Lovise, jeg ønsker dig, at dit nye Leveaar maa blive rigtig lyst og godt for dig, rigt paa den ægte Fred og Glæde! Jeg synes, du er et af de lykkeligste Mennesker, jeg kender. Er der lidt Skikkelighed ved Koner, der har Mand og Børn til at bære sig paa Hænder, det er der egentlig ikke saadan noget særlig mærkeligt ved; men at blive saadan en Moder for gamle og unge, som du blev, uden at du giftede dig, det er forunderlig lykkeligt og kan godt holde en stor Prædiken for os andre, naar Surmuleriet og Utaknemligheden kommer op i os, naar Træthed og Slaphed vil overmande os. — Gud velsigne dig og øge den ægte Glæde, som lyser over dig, fra Dag til Dag, til du naaer til det Hjem, hvor Skyggerne aldrig dækker over Glæden. — Det var en noget streng Tid for os her paa mange Maader, med den Slags Saar, man dækker over og kæmper for at faa lægt, skænder paa sig selv, fordi de smerter, uagtet man ser, at der er meget mere at takke for end at hyle over, saa hvis en Vinter her, med aldeles fortræffelige Elever, kan s. 22være stræng, var denne det; saa kom den fengerske Indbydelse. Jeg kan nu slet ikke sige det godt nok, hvor den 16. Februar var en dejlig Dag for os, hvor Mindet om den har gjort godt, hvor det opmuntrer, hver Gang det tages frem. Mange Gange har jeg tænkt paa at skrive til dig og bede dig selv at tage og bringe dine Søskende en Tak endnu fra os, fordi vi maatte være med den dejlige Aften. Men Tiden gled fra mig; den ækle Hovedpine har saa ofte slaaet mig ned og taget Pippet fra mig, saa blev det ikke til noget, men tag nu imod den Tak, der kommer sent alligevel. — Glem os ikke, naar du engang har en lille Ferie og kan faa Lyst til en Mundfuld jysk Luft. Du skal være saadan en velkommen Gæst … Hils nu dine kære, og vær selv inderlig kærligt hilset fra din gamle Kousine
Charlotte Schrøder.