Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1858-06-04)

Vilh. Beck til J. Clausen.
Uby 4. Juni 1858.

Min kjære gode Ven! Fader har befalet mig at skrive til Dig i Aften, ellers havde jeg ikke skrevet til Dig før i næste Uge. Hans Højærværdighed skulde nemlig tjenstlig underrette Deres Velærværdighed om, at han har bestemt at møde til Skolevisitats i Stenlille 1) Skole Torsdagen 10. Juni Kl. 10. — Dette var nu tjenstligt! men derpaa skal jeg hjertelig takke Dig, min kjære s. 47 gode Ven og din Sophie, som jo ogsaa er min gode Ven, for Eders to kjære Ansigter 1) ; Du veed, hvad jeg en Gang sagde Dig om den Indvirkning, det har paa mig, naar jeg snakker, og saa Sophie seer paa mig: gid Du dog vilde tie for din egen Skyld! — Nu har jeg hende for Øje, saa ofte som jeg sidder her ved mit Bord; her snakker jeg jo rigtignok ikke, og der plejer jo at være en god Aand over mig hernede i min Stue; men det er jo i Ensomheden, man skal berede sig ikke blot til at tale og holde Taler, men ogsaa til at tie. Ja hvad Peter taler om, at mange, som ere ulydige imod Ordet, skulle vindes ved Kvindernes Vandel uden Ord, naar de see deres rene Vandel i Herrens Frygt, — det gjælder i Sandhed om din Sophie, — hun prædiker uden Ord, — som hun sidder her for mig med sit venlige Smil og alvorlige Blik — thi ogsaa disse to Ting kunne forenes, hvor Kjærligheden hviler i Alvor og er Alvor, — saa er hun hver Dag for mig en Prædikant om Herrens Frygt; — Kjære Ven! bliv ikke vred, fordi jeg taler saa meget om hende, men det kommer af, at jeg tænker saa meget paa hende og er saa glad ved, at hun er din, og at jeg veed, at lige saa nær som I staar hinanden paa dette Billede, lige saa nær staa I ogsaa hinanden i Livet; — thi denne Forbindelse er skeet fra Begyndelsen af i »Herren«, og jeg er fuldelig forvisset om, at Intet nogensinde vil vove eller kunne trænge sig ind imellem Eder to. — — 2)

Dog i min Virksomhed og i Guds Ord finder jeg altid nyt Mod og ny Kraft. Paa Søndag skal jeg prædike i Kallundborg, og om Eftermiddagen holder jeg Bibellæsning i Uby Kirke. O, hvor er det dog herligt saaledes at holde Hviledagen hellig med Menigheden, ikke s. 48 blot et Par Timer om Formiddagen, men den hele Dag atter og atter at samles med de samme. — »Herren er med Dem allevegne, hvor De kommer med Guds Ord,« sagde en Mand i Eftermiddag til mig; jeg tror det ogsaa, og — det ydmyger mig. Gid han maa være med Dig, min kjære trofafste Ven! hvor Du nu er sat til at komme med hans Ord. Lad mig snart høre fra Dig.

Din
Vilh. Beck.