Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1859-05-09)

J. Clausen til Vilh. Beck.
9. Maj 1859.

Min kjære Ven! Gud er god og mægtig og — langmodig; hvor ofte bedrøve vi ikke den Hellig Aand, og dog hjælper Han, naar vi bede om Hjælp. Sakramenterne ere visselig Christendommens Hængsler. Erkjendelsen af dem som Grundpiller (fundamentalia) voxer imidlertid samtidig med det christelige Liv, ligesom dette paa den anden Side jo næres ved disse; glem imidlertid ikke, at Sakramentlæren ikke i sin fulde Dybde kan pludselig tvinges ind i et Menneske, lige saa lidt som et christeligt Liv pludselig kan fremtvinges. Du er ikke fri for at ville fremtvinge en saadan voldsom Proces. Ingen mere end jeg har erfaret, hvorledes Sakramentlæren og Sakramentsandheden succesivt kan komme frem i Hjertet. For saa vidt som nu Sakramentlæren er saa uendelig vigtig for at faa et fast Grundlag, hvorpaa det christelige Liv kan opbygges, er det i sin Orden, at man som Lærer retter sin Hovedstræben paa at bringe dem ind i Hjerterne; imidlertid — ikke for voldsomt. Det er det store i Christendommen, at den for den enfoldige fordrer Ordet og dog sætter et aandeligt Maal for Intuitionen af og Fremvæxten i det Christelige. Man voxer i Kundskab, man springer ikke ind i den; og glem ikke, der staar først Tale om en Væxt i Naaden, før der tales om Kundskaben; men Naadens Fremkomst betinger Syndens Tilsynekommen for det enkelte Individs Erkjendelse. Men hvor mange Individer staae endnu ikke paa Lovens Standpunkt, ja knap paa dette; disse ere saa totalt uimodtagelige for Sakramentlæren, og en exclusiv Fremhæven og Urgeren af denne for saadanne er efter min Mening ubetimelig og ufrugtbar. Sat sapienti 1). — Naar vi sees, da videre desangaaende. s. 61Men det er jo sandt, jeg vil ikke disputere med Dig; nej, men jeg vil tale med Dig, saafremt Du vil benytte et »almindeligt« Conversationslexicon og ikke et »specielt« à la Pastor Beck. —

Luther siger: »Gud giver den et ondt Aar, som gjør en Ting bedre, end han kan.« Gid det ikke finde Anvendelse paa Dig. Gud give Dig snart et godt Helbred og »fornye i os begge en stadig Aand«.

Med kjærlig Hilsen, din hengivne Ven

J. Clausen.