Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1860-06-07)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Stenmagle 7. Juni 1860.

Tak min kjære Ven! for dit Brev 2). Hvor det gjør godt, opliver og styrker at faa et Brev fra en kjær Ven. s. 62Vi benytte ikke nok dette herlige Middel, beredt os af Gud; hvor ofte er det dog ikke, at man synker hen i aandelig Sløvhed, Lunkenhed og Mathed. Da er blot et Ord fra en Ven, med hvem man deler Tro, et vækkende Middel. Tidt bestaar jo netop Manglen hos os deri, at vi ikke føle os stærke til at vandre til Kilden selv, Guds Ord, Sakramenterne og Bønnen; da burde man træffe en Ven, som maaske netop nu har følt sig stærk til at gaae hen og øse af Kilden, han vilde da gjerne meddele af det, han har øst; netop saaledes er det jo med de aandelige Skatte, at man ikke karrigen meddeler af dem til andre, ja selve det at meddele dem forøger og forringer jo ikke deres Værd. Og vi to ville jo dog gjerne øse af den samme Kilde det samme; og Tak være Gud, vi have jo ikke forgæves gaaet hen til Kilden, men saa naadigt, saa rigt har Gud givet os. Jeg har dog været saa gruelig lunken og lad i disse Dage; men jeg føler ligesom nu en Guds Kraft at drage igjennem min Sjæl. Min Synd har sit fasteste Holdepunkt i min Ladhed. O! at Gud vilde — ja han vil — men at jeg vilde rejse mig ret til Bøn for at slippe ud af denne Trældom. — Lev vel og glem ikke at bede for mig. Gud styrke Dig — han lønner Dig jo alt nu med at have et kjærligt Hjem 1) herneden, maatte Du længe beholde det! Dog — Hjemmet hist — det maa dog være endnu lysere. Hils Nina.

Din Ven
J. Clausen.