Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1861-01-30)

J. Clausen til Vilh. Beck.
30. Januar 1861.

I al Korthed: min Hensigt med dette Brev er at bede Dig om Hjælp. I Stenlille Sogn have Baptisterne faaet et fast Holdepunkt i et Par unge Gaardmænd, der, opvakte s. 67 i Kirken, ere faldne ind i den baptistiske Vildfarelse; fra dem udgaar nu en sørgelig Bestræbelse for at forvirre og drage andre med. Jeg selv er saa mat og overanstrengt, at jeg næsten intet magter. Selvom jeg ved at tage mig Hvile, ved Guds Hjælp, atter haaber at komme til Kræfter, troer jeg dog, at et fremmed kraftigt Vidnesbyrd vilde blive til Velsignelse her. Du har engang lovet at ville besøge os; hvis nu Forholdene maatte tillade det, da navnlig Du selv, din Kone og Søn ere vel, vilde det nu af ovennævnte Grund være mig dobbelt kjært, om Du havde kunnet komme herhen f. Ex. i Ugen 17.–23. Febr. Nu har Du jo lang Tid til at overveje den Ting, i al Fald venter jeg at høre fra Dig, saavel i denne Henseende som da ogsaa især længes jeg efter at erfare om din Families Velbefindende. Udadtil i Menigheden har jeg det godt, megen Velsignelse af Ordets Udsæd; indadtil kun daarligt; jeg er legemlig træt og aandelig mat og sløv, fuld af Synd og Daarlighed. Gud gjøre det af Naade bedre. Jeg veed ikke, hvor jeg skulde begynde og hvor ende, hvis jeg skulde indlade mig med Dig i en Tankeudvexling; jeg føler mig ikke engang stærk til at fremsætte Tanker; jeg vil derfor kun anbefale mig til din Forbøn, bede Dig hilse din Hustru og Forældre og selv modtage en Hilsen fra din Ven

J. Clausen.