Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1861-08-21)

SAMVIRKE.
J. Clausen til Vilh. Beck.
21. Aug. 1861.

Det er lidt sent at sende Dig, min kjære Ven! en Tak for vort sidste Ophold hos Eder. Det virkede oplivende og styrkende paa mig. Siden den Tid har man jo imidlertid været innde i mange Slags Stemninger baade glædelige og sørgelige.

Pastor Rønne skrev til mig, at Du havde lovet at prædike ved det Missionsmøde, der er bestemt at skulle afholdes i Stenlille Kirke d. 13. September 1) . Jeg med dem af Menigheden, som vide dette, glæde os til denne Dag. Jeg antager det for givet, at Du kommer i det mindste et Par Dage tidligere, for at vi kunne i Forvejen tale sammen. Det forekommer mig, at man enten bør opgive den hele Missionssag eller ogsaa see at tage den (eller søge den fremmet) paa en hel anden Maade, end nu skeer. Det er mig imidlertid ikke klart, hvorledes man skal behandle den Sag. Ønskelig var det, om man kunde faa nogle mere detaillerede Efterretninger om den svenske Mission 2) , som nok er i god Gang og har baaret, efter Sigende, gode Frugter. Nogle Dages Ophold her kunne maaske hjælpe til, at vi gjensidig kunde klare hinandens Anskuelser. — —

s. 71 Forøvrigt have vi det godt, fordi vi jo, om end i Skrøbelighed, have den Tro, at der er Betingelser for Livets Lykke. I Menighedens Forhold er intet væsentlig forandret. Sommertiden synes mig altid at virke noget sløvende og hemmende paa Menighedslivet. I det stille haaber jeg dog paa, at Livet her voxer; i det mindste træder Modsætningerne mellem Guds Rige og Verdens Rige bestandig skarpere og skarpere frem. Her bliver fra Modpartiet bestandig mere og mere Forbittrelse over min Prædiken; dette mener jeg imidlertid at være et godt Tegn; Korsets Ord maa jo blive til Foragelse. Kommer denne ikke frem, da kan Ordets Prædiken ikke være en Korsets Prædiken.

Naar undtages det interessante i at see og høre tale kristelige Personer af Betydning, troer jeg, at vi ikke have tabt synderligt ved ikke at være kommen til Norge 1) . Dr. Zeuthen 2) var temmelig misfornøjet; naturligvis fordi det grundtvigianske Væsen træder mere og mere frem paa en arrogant og væmmelig Maade. Det er i Grunden sørgeligt, at de mange vigtige Spørgsmaal, som kunde trænge til Behandling og Drøftelse i Kirken, skulle trænges tilside for den evindelige og kjedsommelige for ikke at sige frugtesløse Snakken frem og tilbage om det grundtvigianske Vrøvl. Forleden talte jeg med N. N.; ja ganske vist, han er en kristelig god Mand, men det grænser til det absolut frastødende, naar man hører og seer, hvorledes de have mistet alt sundt Omdømme, blot fordi de føle sig piskede til i et og alt at følge Partiføreren. Jeg blev ærgerlig og gal i Hovedet s. 72 over, at N. N. kunde prostituere sig, som han gjorde. Herom nærmere til Karakteristik over Partiet (ikke over N. N.)

Vær nu sluttelig venligst hilset I kjære Venner i Uby. Lad os opmuntre hinanden til nidkjær Stræben for Guds Rige i os og om os.

Din hengivne Ven
J. Clausen.