Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1861-12-18)

J. Clausen til Vilh. Beck.
18. December 1861.

Min kjære Ven! Du modtage min broderlige Hilsen og hjertelige Tak for sidst; det var en velsignet Tour, hvor vi ret følte den christelige Kjærligheds Magt. Vi vare alle usigelig lykkelige over det Par Dage.

Jeg har havt en Bedrøvelse, ja gid jeg følte det saaledes, hellere og sandere maa jeg sige Ærgrelse ved at modtage Svar fra Biskoppen angaaende den omtalte Klage ¹⁾Klage over Clausen angaaende en Nadversag. Saavidt vides havde Clausen holdt Nadver i et Nabosogn uden den stedlige Præsts Samtykke.. Dette er i hver Linie lagt an paa at sige mig Ubehageligheder, forbigaaer aldeles Sagens christelige Side og indeholder kun saadant, der gaaer ud paa at hævde en dum hierarkisk Anskuelse, altsaa Biskoppen støtter ²⁾Nabopræsten.. — —

Nu har jeg tabt den sidste Rest af Tillid til Martensen. Med ham ville vi vistnok mødes paa en mindre venskabelig Maade i Fremtiden. — —

Et Forslag: kunde Du ikke have Lyst til at lade din Missionsprædiken ³⁾„Far ud paa Dybet“, holdt ved Mødet i Stenlille 13. September 1861. særlig udgive. Jeg har tænkt mig den udgivet som et Slags Indbydelsesskrift til at træde ind i Missionsforeningen eller i alt Fald til at subskribere s. 73paa Missionsbladet. Paa Omslaget eller paa et særligt Blad i Forbindelse med Prædikenen kunde man jo aftrykke Foreningens Program samt opfordre til at tegne sig for Bladet og indsende Bidrag til en af Foreningens Bestyrere. Den Prædiken var god og egner sig udmærket til sligt Brug.

Vær kjærligst hilset af din Ven og Broder

J. Clausen.