Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1864-05-01)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Hammer 1. Maj 1864.

Min kjære Ven! Du har Grund til at forundre Dig over ikke at have hørt fra mig saalænge. Grunden er s. 86denne, at jeg ikke har havt noget at meddele om min Virksomhed og ikke har faaet Ro eller Kraft til at indlade mig paa almindelige Tankeudvexlinger med Dig. Jeg har flakket om fra Sted til Sted; Du gjør Dig ingen Begreb om, hvor min Gjerning er vanskelig, navnlig i den Henseende, at jeg ikke kan faae Soldaterne samlede, ikke kan faa Lejlighed til at tale for dem. Siden jeg kom her til Divisionen (25. Marts—1. Maj), har jeg prædiket 13 Gange og holdt 3 Forsamlinger, i Gjennemsnit talt Guds Ord 3 Gange ugentlig, men desuagtet har jeg dog kun faaet talt for meget faa Soldater; thi der er Hindringer i Mængde tilstede; først den adspredte Stilling og sammes Ustadighed, een Dag ligge de her en anden Dag der, dernæst Vanskeligheder ved at faae Gudstjenesten bekjendtgjort paa Grund af Autoriteters Ligegyldighed for Sagen. Som Følge heraf har jeg heller ikke faaet Lejlighed til at udbrede synderlig mange Traktater. I Eftermiddag tager jeg til Aalborg, hvis Fjenden ikke allerede har besat Byen, for at faa en hel Del Traktater. Fra Dig ønsker jeg saa mange Skrifter, som jeg kan faae. Endelig trænger jeg i høj Grad til een eller to Kolportører. kjender Du nogen, som kunde være passende hertil, da vilde jeg med Glæde modtage ham. Jeg skriver i Dag til Peder Pedersen 1), om han vil komme. Ham anmoder jeg om at lade Dig vide, om han kan drage afsted, for at Du kan træffe Foranstaltning til at sende en anden eller endog, hvis Du troer, Foreningen kan bære saa megen Udgift, at sende een foruden Pedersen. Han maa rejse efter 4. Divisions Stab; for Øjeblikket ligge vi c. 2 Mil Nord for Sundby. Fjenden siges at være rykket ind i Aalborg eller i al Fald nær ved Aalborg. Vi haabe paa en Vaabenstilstand, s. 87der vist vilde give os bedre Lejlighed til at virke. Fjenden gaar rimeligvis over Limfjorden, saa kan Du og Konsorter faae din Lyst styret med at faae slagtet en Del af 4. Division. Nu siger Du formodentlig, at jeg er tysksindet; nej! men jeg er af dem, som mener, at Menneskeblod ikke skal udgydes til ingen Nytte.

Forresten er jeg din gamle Ven, maaske ikke saa skuffende som Du. Jeg er bedrøvet over vort Lands Stilling, over at jeg kun kan virke saa lidt. Men Rejsen har ikke gjort mig til Grundtvigianer, heller ikke er jeg bleven tilbøjelig til at gaae »i bløde Klæder«, fordi jeg laae i bløde Dun paa Frisenborg, heller ikke er jeg bleven seminaristisk uddannet, fordi jeg boede hos en Biskolelærer.

Din Ven og Broder
J. Clausen.