Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1864-05-22)

J. Clausen til Vilh. Beck.
22. Maj 1864 2) .

Min kjære Ven og Broder! Tak for din Skrivelse. Blot et Par Ord fra Dig sætter Liv i mig; det er et Aandepust fra de gamle kjære Forhold, fra min gamle kjære Ven. Det gjør Hjertet saa godt.

Du maa uopholdelig sende de Aargange 3) 1863 og 64 til Pastor Buchwaldt, Dronninglund. Denne unge Mand, Kapellan, gjorde jeg Bekjendtskab med; han vil tage sin Afsked paa Grund af Misforhold til Sognepræsten 4) , hans Svigerfader. Han kunde muligvis ønske at blive vor Forenings Missionær. Han har særdeles godt Lov her i Vendsyssel; mig gjorde han et meget godt Indtryk paa. Han er grundtvigiansk, nok til at kunne behage Dig og Rønne og fornuftig nok til at behage mig; han er ikke meget politisk. Han ønskede nu at læse Bladet for at gjøre sig bekjendt med Foreningens Aand. Naturligvis er hans Tiltræden noget, der først kunde skee efter længere Tid, nøjagtigere Undersøgelse, Forhandlinger personlig med ham. Om Gud vil, vi faae Fred, og der indtræder roligere Forhold, da mener jeg det ønskeligt, at vi fik en ordineret eller studeret Missionær; derfor synes jeg ikke, at vi tør støde ham bort, men indlede Sagen med ham, forberede den smaat og saa overlade det i Guds Haand, hvad det Hele kan blive s. 89 til. Send ham imidlertid Bladet tilligemed Indbydelsesskriftet. — —

I den senere Tid gaaer min Virksomhed godt for mine Øjne at see, men den er højst anstrengende. Henimod Vaabenhvilens Slutning dyer jeg mig ikke, men tager mig en lille Recreationstour; saa kommer jeg, vil Gud, til Dig. Jeg har i længere Tid ikke været sammen med Hegermann; jeg er som Følge deraf mere »Dansk«. I politisk Henseende er jeg en Pjalt, det er indrømmet; men der er nu noget pjaltet ved al Politik, derfor er det ikke saa underligt, om jeg blev politisk. Du er naturligvis hel og holden. Du har vist ogsaa levet højt en Tid med Politik; og jeg ønsker Dig i denne Retning lidt Kvalme.

I Dag gik jeg som en syndbetynget Sjæl til Guds Bord; min Sjæl er nu let og glad. Min dyrebare kjære Ven, »Du er mig saare kjær som en Jonathan«, Gud lade Dig voxe i Kjærlighed, han fylde din Sjæl med Fred og Glæde og den Helligaand, Bønnens Aand, at Du maa stadig bede for din svage, dog inderlig hengivne Broder og Ven

J. Clausen.