Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1864-05-27)

Vilh. Becks Svar.
Uby 27. Maj 1864,

Endelig da et rigtig godt Brev fra min bedste Ven, fuldt af Kjærlighed og Spydighed, saaledes som jeg holder mest af at se Dig; Nina er ogsaa rigtig glad derover. — —

Nu Du taler om at gjøre en lille Tour herover, førend Krigen atter bryder ud, saa vil jeg underrette Dig om, at den 9. Juni Kl. 2 bliver der, vil Gud, et Møde i Skoven ved Konradineslyst; kunde Du da ikke indrette det saaledes, at Du kunde komme med der? Det vilde dog være dejligt for mig at være atter sammen paa den s. 90 Maade med min bedste Ven, dejligt for Dig at være sammen med hele din gamle Menighed, som sikkert kommer der; gjør det, hvis det er muligt; bestem Dig i et lykkeligt Øjeblik, og tænk saa ikke paa det, naar de tunge Øjeblikke komme, da Alt vil til at vakle.

Det er da rart med den Buchwaldt (et slemt tysk Navn); jeg skal sende ham, hvad Du forlangte, dersom det er muligt at opdrive det Altsammen. — Men det er ikke rart, at Du stadig vil være med at udnævne mig til Grundtvigianer; jeg har nu i 8 Aar staaet som »karaktiseret Grundtvigianer uden Anciennitet«, og kjære gode Ven! — mere bliver jeg aldrig; thi jeg faaer aldrig nogen Anciennitet i den Vaabenart; derfor borger Dig blandt Andet min medfødte Frihedsfølelse og min inkarnerede Stivsindethed; lad mig være og blive din inderlig gode fuldtro Ven; det er jeg; og der er ingen anden Uoverensstemmelse imellem os end den, der ligger i vore forskjellige Karakterers Naturanlæg; jeg er anlagt til at være »hel og holden«, som Du udtrykker Dig; og jeg takker Gud for dette Anlæg, skjønt jeg godt seer Faren derved. I politisk Henseende er Du »en Pjalt«, ja vel! Du har selv besørget Udnævnelsen, men i menneskelig og kristelig Henseende er Du den kjære bevægelige, varme Sjæl, som jeg trænger saa meget til for at kunne virke med mine Gaver paa den rette Maade; er jeg din Jonathan, saa vilde jeg ønske, at Du var min David; men det er Du nu ikke, thi ellers slog Du bedre løs paa den tyske Goliath; dog er jeg inderlig glad over din Feltprædiken, som kommer 1. Juni 1) , og hvori jeg kun har forandret eet Ord, uden at Meningen forandres en Tøddel, for at Du ikke skal blive benyttet af den tyske Jesuiterflok, der altid raaber paa, at der ikke maa tales om Politik i Kirkerne, s. 91 og hvoraf Meningen er, at det politiske Djævelskab skal have Lov til at passere uden at revses af Guds Ord; det er Du for god til at benyttes paa denne Maade; Udeladelsen af Ordet »Politik« i din Prædiken er skeet efter Aftale med din kjære Sophie, som godt indsaae, at mine Betænkeligheder vare begrundede.

Vort Halvaarsmøde bliver rimeligvis i Boeslunde 1) d. 15. Juni.

Lev nu vel, kjære Ven! med mange kjærlige Hilsener fra Nina og mig din altid hengivne

Vilh. Beck.