Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1864-06-24)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Augustenborg 24. Juni 1864.

Min kjære Ven og Broder! Det glædede mig inderligt gjennem Wippert og Dahlstrøm 2) at erfare, at der havde hersket en saa god Aand i Kraft og Kjærlighed paa Missionsmødet 3) . Alle vare nok saa inderlig glade. Herren har vist lagt sin rige Velsignelse i dette Møde. Det er forunderligt, at enhver Fødsel til noget rigt, ethvert Gjennembrud til større Kraft, gaaer igjennem Smerte, Lidelse, ja Modstand. Vor Forening i dens nye Aand og Virkekraft fødtes i Stenlille hin Dag, man kan sige, under Manges Smerte; den har siden den Tid frodigt voxet; nu vilde Martensen kvæle Planten; han rejser Modstand; jeg haaber, at denne Modstand netop vil udvikle en større forenet Kraftanstrengelse, netop vil hjælpe til Liv og Kraft i Foreningen. Jeg glæder mig til at læse Referatet om Mødet i Bladet 4) . Det burde dog vel komme til alle Missionsvennernes Kundskab, hvilken Modstand man fra højkirkelig Side agter at rejse mod Missionen. 5)

s. 92 Jeg er nu glad her paa Als, her er ti Gange mere Lejlighed til at vidne end hist oppe, her er i Grunden overflødig Lejlighed; thi hvad er dog 1 Præst til c. 10000 Mand og et stort Lazaret. — — Hvad der har bedrøvet mig mest er at see, hvor blottet det herværende Lazaret er for at blive passet og plejet i Kjærligheds Aand. Lægerne komme jo nok 1 Gang om Dagen til de Syge og ordinere Lægemidler; men dermed ansee de vist ogsaa deres Hverv for opfyldt; at pleje med Kjærlighed og Omhu de Syge, at see til dem o. s. v., det mene de vist er dem uvedkommende. Patienterne klage jammerligt over den Behandling, de faae, slet Forplejning, daarlig Sygepleje. Og tænk dig saa: der er al Sandsynlighed for, at Patienterne ikke faae, hvad der er sendt i frivillige Gaver. Det gaaer i andre Lommer. — — Jeg har forebragt Stabslægen de mangfoldige Klager og bedt ham om at anstille en grundig Undersøgelse. Hvis ikke det hjælper, agter jeg at drage det Hele frem for Offentligheden. — — Et Par troende, fattige Folk har kjøbt Saft, Vin o. l. til de Syge. Konen blev naturligvis hundsk behandlet af de høje Herrer, men hun gaaer alligevel. Jeg har skrevet til min Familie om at samle ind; den samme Bøn retter jeg til Dig, min energiske Ven; det er særlig Saft, Salep o. l., Rekonvalescenterne trænge til. — —

Din trofaste Ven
J. Clausen.