Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1865-02-02)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Vejlby 2. Febr. 1865.

— — Jakob (Jensen) antydede i et Brev, hvad Lawaetz 1) for længere Tid siden har skreven om, at Jyderne have gjort Ophævelser, at de vilde have Dig afskediget som Redaktør o. s. v. I den Anledning skrev jeg meget bestemt omtrent følgende:

Jeg beklagede Jydernes Mistænksomhed, de maatte s. 95være forblindede, naar de ikke af det Allermeste i Bladet, Foreningens Virksomhed med Skriftens og Skrifters Udbredelse og endelig af min og Lawaetz’ Erklæringer imellem dem kunne blive overbevist om, at Foreningen ikke gaaer i grundtvigiansk Retning. De maatte betænke, hvor vanskeligt det var for en Redaktør af et Blad, hvori saa mange skrive, at undgaae, at der kunde indløbe et enkelt Ord eller Sætning, som kunde udtydes saaledes. — Endvidere at der slet ikke kunde være Tale om, at Du skulde fratræde Redaktionen, i det Højeste kunde vi bede Dig om at være saa varsom som muligt — at jeg ikke vilde være med til at afgive nogen Erklæring overfor Bestyrelsen, at vi ikke vare Grundtvigianere. — At det vilde gjøre mig ondt, om Jyderne vilde skille sig fra os, men dog hellere det end lade sig tvinge ind i polemisk Spor. — —

Din trofaste Broder og Ven
J. Clausen.

(Foranlediget ved den omtalte Mistillid udsendte Bestyrelsen en „Erklæring“ efterfulgt af Becks Bedegørelse: „Til den indre Missionstidendes Læsere“ (I. M. T. 1865, Nr. 14). — „Jydernes“ Mistillid fjernedes dog først ved Cl’s og B’s Missionsrejse i Jylland Efteraaret 1865. — En ny Vanskelighed syntes at have været i Frembrud. I Brev af 14. Marts 1865 antyder Cl. et Forsøg paa at drive en Kile ind mellem ham og B.:

„Jeg haaber fast og bestemt, at det ikke skal lykkes Andre at skille Dig og mig ad. Lad os huske paa, at i den Tid, vi i Tro, Aand og Kjærlighed vare forenede og virkede sammen, har Herren naadigt vedkjendt sig og velsignet vor Gjerning — —“

16. Februar 1865 døde Provst Beck i Uby, samtidig med det grundlæggende Møde for Indre Mission i København. Ved sin Faders Død blev Beck tjenstledig. Tanken om at flytte til København og derfra lede Missionsvirksomheden for hele Landet traadte i Forgrunden, stærkt støttet af Clausen.)