Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1865-03-22)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Vejlby 22. Marts 1865.

Min kjære Ven! — — Et Par alvorlige Sager er der, som jeg vil tale lidt med Dig om.

1) Frimodts og andre Brødres Forslag med Hensyn til Overtagelsen af hele Missionsgjerningen. Jeg synes, at Du i Grunden ikke kan overtage et fast Embede, hvis Du skal vedblive at have saa meget at gjøre med Missionen, som Du har, og der bliver jo mere og mere. Hvorledes vil Du kunne besørge det egentlige private Sjælesørgerembede jævnsides en saa stor Gjerning? Hvad der maa tale for, at Du overtog denne Gjerning, er

a) at Du aldeles ikke fristes af Frimenighedsvæsen.

b) at Du ikke staaer strax i Opposition til troende Præster, men endogsaa opfordres af dem og derfor let i Kjøbenhavn kan faae fast Tilhold til en Kirke.

c) at der synes at være stillet Missionen en stor Opgave som Middel til en stor samlet Menighedsudvikling overfor Statskirken og Frikirkerne; dette kræver et kraftigt Overhoved. (Det er ogsaa en Maade at blive Biskop paa — og det tidlig).

d) at Missionen i Kjøbenhavn ikke vil kunne ledes i et kraftigt og sundt Spor af Frimodt, hvad han selv erkjender, og derinde vil Missionen ved Guds Naade kunne blive Middel til at vinde mange Sjæle. Tænk! hvilken Nød der er i Kjøbenhavn! Kan Du undslaa Dig for denne store Gjerning?

e) at Missionen har vakt og vækker stadig flere og flere frivillige Kræfter; det gjælder at samle og lede disse. Dertil maa der en særlig beskikket Mand. Mon Du ikke er denne?

f) at Missionsforeningen er en stor Menighed, fast opbygget paa visse Punkter, Uby — Stenmagle o. s. v. Det gjælder at holde Livet, Menighedsudviklingen paa disse faste Punkter igang; faaer Du frie Hænder, da vil s. 97 Du kunne ved jævnlige Besøg ved Guds Naade oplive vore gamle Menigheder. Faar Du fast Embede, da er Du for bundet hertil.

g) at det vil være en god Prøve paa de Troendes, paa Missionens Kraft, om de fornødne Penge ville komme ind til at lønne Dig. — Dette og meget Andet synes mig at maatte have stor Betydning for Dig, og Du maatte være betænkelig ved at søge. Jeg vil bede Gud om, at han vil lede Dig ved sin Aand til at tage den rette Bestemmelse. 1)

2) Med Hensyn til Grundtvigianismen.

Du vil skjønne, at jeg har i Forhold til denne ændret mig derhen, at jeg vil forholde mig neutral; jeg vil ikke stride om Ord, jeg vil anerkjende alle som mine Brødre, der troe sig gjenfødte i Daaben og leve i Forsagelse og Tro; men jeg vil ikke for alt i Verden lade mig lede ind i dette: at ville gjøre en vis Erkjendelsesmaade gjældende som Kjendetegn paa Kristuslivet. Du har i den senere Tid, maaske uden at vide det og uden at være rigtig i Sandheden, fraterniseret med Grundtvigianerne i Ord og Talemaader; elsk den som Brødre; ak, det er dejligt at kunne det ærligt og oprigtigt, men bedrøv ikke dine Troesfæller ved et Makkerskab, som stiller Dig uklart til begge Sider.

Glem ikke, at Du i dit naturlige Menneske har en Tilbøjelighed til at være Grundtvigianer; i det aandelige har Du det ikke. — Bliv nu ikke vred over min ligefremme Udtalelse; det er, fordi jeg holder saa uhyre meget af Dig 2) .

Jeg er din inderlig hengivne og trofaste Ven

J. Clausen.