Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1866-01-08)

Vilh. Beck til J. Clausen.
Uby 8. Januar 1866.

Min egen kjære Ven! Jeg blev inderlig bedrøvet over dit Brev, fordi Du saa grundigt har misforstaaet mig; og det gjør altid ondt at blive misforstaaet af sin bedste Ven. Jeg vil ikke videre indlade mig paa at besvare det Meget, som Du skriver, og som vistnok er Sandhed altsammen, naar Du skriver med disse Misforstaaelser i Sindet. Jeg vil kun sige Dig, at jeg ikke har villet bebrejde Dig det allermindste, hverken med Hensyn til din Frihed eller med Hensyn til dit Besøg hos Birkedal. Jeg vilde kun give Dig Raad med Hensyn til din fremtidige Stilling i Ryslinge, som jeg er bekymret for for din Skyld, for din Lykkes Skyld. Der er jo vel de to Flokke, den ene en grundtvigsk Guds Flok, den anden en antigrundtvigiansk og antikristelig Verdensflok; det var jo dog for de Første, at Du helst vilde være Præst; og kan Du ikke virkelig sammen med s. 109Birkedal, saa kan Du jo heller ikke blive Guds Børns Præst i Ryslinge uden ved at trække dem fra ham. — Dette kan og vil Du jo nu ikke. — Saa staaer der kun tilbage at prøve paa at vække iblandt de Vantro, hvilket jo altid vil være vanskeligt paa et Sted, hvor Evangeliet er forkyndt saa meget som der, men Du staaer Fare for at faae en Del Tilhængere, som holder sig til Dig uden at være Kristne, fordi Du ikke er Grundtvigianer. Alt det var det, som gav mig de Ord i Pennen om muligt at kunne slutte Dig til B., ikke i alle grundtvigske Læresætninger, men i venlig Samvirken om det, som I dog ere enige i. — Det kan være, det er umuligt. — Men aldrig har det været min Tanke at bebrejde Dig Ukjærlighed imod dem. Kun dette tænkte jeg efter dit Besøg hos B.: hos ham kan der ikke tænkes nogen Eftergivenhed, baade paa Grund af hans Alder og Stilling, og paa Grund af den grundtvigske Stivhed; altsaa maatte Bøjeligheden komme fra Dig. — Nu, det kan være, at alt dette er Umuligheder, men kjære Ven! tro mig, at det kun var skrevet af den inderligste Kjærlighed til Dig og din Fremtids Lykke. — Hvad Du skriver om den mulige Indvirkning paa vor Missionsforenings fremtidige Stilling, vilde jeg nødigt skulde blive til Virkelighed. Vor Missonsforening har hidtil sejlet en god Kurs; lad ikke Kastevinde fra Ryslinge bringe den ud deraf! Her er ikke Tale om at indeslutte 2 Partier, hvilket er en Umulighed; men lad os vedblive at være vort eget Parti som hidtil, dersom der skal være Tale om Partier; lad os ikke vristes over i nogetsomhelst Parti, saa er Velsignelsen borte.

Om jeg vil bytte med Dig? — Nej, min kjære Ven! efter en saadan Samtale med B. vilde jeg slet ikke have søgt Ryslinge. Jeg kunde ikke være der paa andet Vilkaar end Samvirken, og det er jo umuligt. At Du s. 110har søgt det, siger jeg Intet imod; Du kunde vist ikke godt Andet. Jeg vil bede for Dig, min Ven! at det maae blive til Lykke. Og jeg vil baade offentligt og privat støtte Dig. Du er min bedste Ven og skal vedblive at være det, naar Du ikke slaar Vrag paa mig.

Din hjertelig hengivne
Vilh. Beck.