Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1866-01-13)

Vilh. Beck til J. Clausen.
Uby 13. Januar 1866.

Og nu, min kjære Ven! nu trøstig og med frit Mod til Ryslinge! Du er jo Guds kjære Barn; han bringer ikke sine Børn i Ulykke; Du vilde der jo ikke; han har maattet ville det, hvis Tanker ere højere og bedre end vore Tanker. Det er stygt af Birkedal at behandle Dig saaledes; det er kjønt af Dig at behandle ham kjærligt og ydmygt; bed Herren om, at Du maae kunne vedblive at gjøre det, saa bliver nok Alting godt. Præstegaarden vilde jeg ikke have tilbudt ham; det er kjønt, men vistnok upraktisk; jeg vilde have tilbudt ham Kirken til Daab og andre kirkelige Handlinger og ladet dem foregaae paa mit Navn, saalænge det kunde lade sig gjøre; jeg vilde endog ladet Sognebaandsløsere løse Sognebaand til mig og betjenes af ham. Derved kunde maaske forhindres Dannelsen af en Frimenighed, som jeg anseer for en Ulykke, naar det skeer partielt. Men maaske er alt dette Hjernespind; maaske — ja det er jeg vis paa s. 111 — Du danner en Menighed dernede, og — Birkedal føler sig ene og uhyggelig med en lille afsondret Flok, og — tager en Udgangsbillet. Dog Et er vist, at vor gode Jesus vil være med Dig, naar Du vil være med ham som hidtil, og lad mig være din bedste Ven

Vilh. Beck.