Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1866-02-22)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Ryslinge 22. Februar 1866.

Min trofaste Ven! Saa have vi da begge begyndt i den nye Virksomhed. »Herren fører sine Hellige underlig.« I et mageløs dejligt Vejr flyttede vi herned. 12 Brødre mødte af egen Drift i Odense for at hente vort Tøj; de toge saa kjærligt imod mig. Mødet med dem gjorde et velsignet Indtryk paa mig. Birkedals Familie var naturligvis borte. Om Løverdagen var her Begravelse; Birkedal skulde have talt i Huset, men var borte. Jeg spurgte den paagjældende, om han havde noget imod, at jeg efter gammel Vane talede ved Graven; han ønskede det ikke. Det var underligt ved min første Gjerning ikke at maatte tale; jeg var bedrøvet, men ikke bitter. Forhandlingen med Manden var helt venlig, ogsaa kjærlig. En Anden, som »følger« Birkedal, præsenterede Attest fra B., at denne havde døbt hans Barn; da det ikke maae fremstilles i Kirken, kunde jeg i Protokollen kun anføre, at Barnet ifølge Attest fra B. var døbt af ham. Forhandlingen med denne var ogsaa venlig. Man mener, at B. faaer 10 med sig her fra Sognet. Partiet skal have udmærket sig ved indbyrdes Strid i en uhyggelig Grad, Vaklen frem og tilbage. Endnu er det uafgjort, om der her i Sognet eller andet Sted skal bygges til B. De fleste, jeg træffer, ere saa kjærlige og s. 113 venlige; de sige: vi elske B., vilde gjerne have beholdt ham, men da dette ikke kunde lade sig gjøre, ere vi glade for Dem; træde ud tør vi ikke. — Kirken var overfyldt i Søndags 1) . Provsten 2) , en kjærlig lidet begavet Mand, indsatte mig med venlige Ord. Jeg var glad ved at prædike. — Hvilken Højtid, naar Du engang besøger mig.

Din trofaste Ven
J. Clausen.