Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1866-03-16)

J. Clausens Svar.
Ryslinge 16. Marts 1866.

At Du er kommen til Erkjendelse af, »at Du ogsaa er et Fæ«, var mere, end jeg havde ventet; og da Du har naaet Hovedsagen og ladet mig besørge denne, er det mig en Glæde at overlade Dig Bisagen. Din slet skjulte Harme over, at Du ikke fik sat igjennem, at jeg skulde faae Lov til at være »den rare Clausen« indtil Enden, og at Du maae skrive Slutningen, seer jeg grant; din Glæde over din psykologiske Iagttagelse med Hensyn til mig og over, at Du er den fuldendende, misunder jeg Dig ikke.

Min Missionsprædiken faaer Du ikke. Jeg har travlt med at arbejde paa en Postil.

Jeg sender snart et Referat af Mødet med Studenterne 1) ; s. 116 det bør meddeles. Jeg vil nemlig uhyre gjerne have en eller to theol. Kandidater her i Huset, som herud fra kunde drage omkring som Missionærer. Kunde Du ikke bruge en lignende? og kunde man ikke ligefrem gjennem Missionsbladet bekjendtgjøre, at man ønskede en saadan Kandidat? Hvad siger Du dertil?

Her gaaer alt roligt og stille. Kirken (Birkedals) bliver da bygget her midt i Sognet. Mig er det i en vis Henseende ligegyldigt. Dine Exvenner, Grundtvigianerne, udmærke sig hverken ved Beskedenhed eller Sandhed i streng Forstand. —

Det var en drøj Prædiken 2) , du begyndte med i Ørum.

Og nu Farvel!

Din trofaste Broder og Ven
J. Clausen.