Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1866-05-24)

Vilh. Becks Svar.
Ørum 24. Maj 1866.

Det har vist kostet Dig svær Overvindelse at sende mig indlagte »Kirketidende« med den behørige grundtvigianske Pynt!!! — Nu, min Mening? — Jeg læste den en Aften for en Maaneds Tid siden, da jeg var søvnig, og det staar kun dunkelt for mig, hvad det var for noget, men det Indtryk, jeg fik, var: Vrøvl have vi nok af! — Og mere gider jeg ikke snakke om det. Sagen er: man s. 120har nu opgivet mig. Saa meget desto bedre. Men nu, min egen kjære Ven! hvis Du ikke stadigt vil bedrøve mig, saa tjen mig i at holde op med at tale om, at Du gjerne vil udtræde af Bestyrelsen; træder Du ud, træder jeg med ud; jeg traadte ind, fordi Du traadte ind; vi to følges ad, enten det er Stude, der brøle, eller Hvalpe, der bjæffe ad os. Lad det nu være vist. — Jeg er glad over, at Du kan tage Sagerne, som Du gjør. Ogsaa her ere de Opvakte grundtvigianske, men det har ikke meget at sige andet end Navnet. Her er et Par Valkyrier, som modarbejde mig af alle Kræfter, men alle de Andre følge mig og lade Brummen brumme om »det lille Ord«. De mærke slet ikke selv, at Fernissen gaaer af dem. Det er rigtig rare Sjæle. Naa, kan jeg ikke forene Grundtvigianerne med vor Retning, saa kan jeg maaske gjøre dem til Intet her.

Du er vel vred paa mig for min Tavshed. Kjære Ven! Jeg er gaaet helt istaa; først den besværlige Overflytning, og nu hele Huset omtrent paa Gulvet; jeg gaaer fra Morgen til Aften over en Mængde Haandværkere, kun om Natten kan jeg jage et Par Ord af til gode Venner. Tag det da, som det er, hjertelig ment, med en kjærlig Hilsen til din Sophie fra Nina og

din gode Ven
Vilh. Beck.