Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1867-01-31)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 31. Januar 1867.

Jeg synes, Du skriver saa fornemt; Du har vel nylig været i Svalereden; den hænger noget højt, saa bliver Du vel svimmel. Eller er det det nye kirkelige Blad med Bevidstheden om at have skrevet et godt Stykke ved Siden af et godt Stykke af Gøtzsche, der har efterladt s. 139 en fornem Mine hos Dig? — Forøvrigt har jeg slet ikke mistroet Gøtzsche for voldsom Stridssyge, men snarere frygtet for, at han ikke kunde skrive folkeligt, som jeg nu seer, at han kan. Jeg har anmeldt Bladet 1) efter det umiddelbare Indtryk, jeg fik ved at læse det, altsaa en Stemnings-Anmeldelse, som Du maae være i Stemning for at kunne fordøje. Du vil maaske kalde den kaad, men saa maae Du i al Fald indrømme, at den passer for mig. Den vil bringe Rynker paa Næsen mange Steder, idetmindste paa Kirketidendes og Ugeskriftets Næser, og Gøtzsches? — Aa, jeg vil give en hel Mark til at staae bagved ham, naar han læser den. — Saa, nu er jeg nærved at blive fornem ligesom Du, og for en Dag siden var jeg saamæn ynkelig nok; »Bjørnen« laa dygtig syg, — tre Gange syg efter hverandre, kun oppe mens jeg vovede mig gjennem Sneen til Ginnerup, til Slæde eller til Hest, — og jeg duer slet ikke til at være syg, jeg kan saa daarligt taale og bære Smerter, saa er jeg den usleste Pjalt paa Jorden, og det er jeg i Grunden altid; der er kun Munden, der er stærk. Se, hvor vi to passe godt samen i alle Maader! — Godt sagt! —

Grundtvigianerne have voldsom travlt med mig i denne Tid. N. N. skriver voldsomme Breve, rasende over Ubyerne, der ikke vil lade sig bearbejde. Jeg skrev til ham om de smaa Ræve, der fordærve Vingaarden. Han troede i sin Kløgt, at jeg mente, at han var Ræven; jeg svarede: nej, Du er hverken en lille eller stor Ræv, men Du er »et godt Faar« 2) . Kan Du see, at jeg er ægte Lutheraner.

Nej, Du maae ikke troe, at jeg bliver indbudt til saadan Noget som at skrive under paa de 52’s Adresse, s. 140 saa maatte der jo ogsaa være 53, kan Du ikke begribe det?

Enten det nu bliver meget eller lidt, saa maae Du sende mig Noget om Missionen paa Fyen, om det saa blot bliver Navnene paa de virkende Medlemmer; thi der maae en Beretning istand. Du behøver nu heller ikke at forelske Dig saadan i det nye Blad, saa Du glemmer alt Andet.

Kan Du huske Skomager Nielsen i Silkeborg, den rare lille alvorlige, sørgmodige Invalid? Bülow 1) skriver, at han gjerne vil kolportere lidt i Silkeborg imod en lille Godtgjørelse; hvad skulle vi give ham? 25 Daler kvartaliter? Se nu holde vi Bestyrelsesmøde efter min Smag; de andre mere højtidelige med Formand og Protokol har jeg aldrig faaet rigtig Smag paa.

Nu veed jeg ikke, om Du anseer dette for 4 Sk. værd; men saa kan Du jo vurdere mig istedetfor Brevet; jeg er dog værd at kaldes

din trofaste Ven
Vilh. Beck.