Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1867-05-02)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 2. Maj 1867.

Du gjorde mig inderlig glad, min egen kjære Ven! med dit Brev. Ja, det var længe siden, Du skrev, men det var ikke længe siden, Du holdt af mig; og det er jo Hovedsagen; saa var det da ogsaa rart at vide Dig glad og rask, da j eg vidste, Du havde været syg. Strenge s. 144Tider have vi havt, men vor Herre har gjort dem saa milde, som han kunde. Det seer ud, som vi faae Lov at beholde lille Otto, men han er meget svag; — men Følgen af al den Anstrengelse blev, at Nina blev alvorlig syg; dog gaaer det nu bedre, imorgen skal hun første Gang op. Det er jo Herren, som har raabt højt i vort Hus, og jeg trænger ogsaa til det; Du veed, hvor lidt Alvor der ofte er i mig.

Voldsomt er Arbejdet; jeg har det firdobbelte her at bestille; thi foruden de store Sogne saa er Huset fuldt af Mennesker fra hele Jylland fra Morgen til Aften, og det er dog det sværeste Arbejde altid at tale med Folk; men det er jo et godt Arbejde. Dit Arbejde er af en lidt anden Slags; Du skal jo altid lægge Æg, og det glæder mig, at Du engang har faaet Lov til at udruge dine egne Æg; jeg mener din Skole; thi ellers veed Du nok, at der er noget gjøgeagtigt ved Dig. Det Skolevæsen kunde jeg ikke gjøre Dig efter. Var det ikke bedst, om din Skole blev omtalt i Missionstidende, for at de, som ville paa Højskole, kunde drages fra de grundtvigske? Naar Du skriver et Par Ord derom, skal det finde gjæstfri Plads.

Maanedsbladet synes jeg i det Hele godt om, dog med Undtagelse; hvad Du har skrevet, er det Eneste, som jeg synes ubetinget godt om, navnlig »Pietismen« 1). Det burde imidlertid have staaet i Missionstidende, hvor det vilde have gjort vidunderlig godt, netop fordi det kom fra Dig. Kunde Du ikke engang skrive noget Lignende for M. T.? — Gøtzsches Stykker 2) om Kirkefor s. 145fatning forstaaer jeg slet ikke; Du veed, at jeg ynder ikke dette Kirkeforfatningsvæsen, som aldrig vil blive de Helliges Forfatning. Det synes G. heller ikke at mene, men hvad mener han da? — Deraf bliver min Mening let forklarlig med Hensyn til Frimenighedsloven; thi jeg er fuldstændig ligegyldig overfor den; alle Love paa Kirkens Enemærker ere mig det Ligegyldigste af Verden, naar jeg bare maae faae Lov at være lovløs. Alle Adresser i den Sag gaae i Papirskurven. Dit Stykke i »Fædrelandet« 1) syntes jeg forresten rigtig godt om, mine to provstelige Venner 2) ligesaa. De holde meget af mig, men det kniber dog stundom lidt overfor min Virksomhed.

Hvad nu Missionssagen angaaer, saa lad os faae det store Møde i Sorø, men ikke i Maj, som Du foreslog; det maae være grønt og varmt, og desuden er der bestemt flere Missionsmøder hele Maj ud; altsaa i Juni; skriv nu til Rønne derom og lad os faae det ordnet itide. Møde een Dag — Kolportørmøde og Bestyrelsesmøde een Dag, men ikke for meget af det Sidste. At det maae ordnes noget bedre med Kolportørerne, navnlig et sikkrere Tilsyn, er jeg enig med Dig i; men den store Udrensning er jeg ikke ganske enig med Dig i; jeg veed i det mindste ikke, hvor den skulde foregaae; og i hvert Fald maae vi være meget varlige med at foreslaae det i de andre Medlemmers Paahør, da der let kunde komme slemme og ustyrlige Lyster frem fra flere Medlemmers Side. Vort Kolportørkorps er i det Hele godt. — —

Din Ven
Vilh. Beck.