Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1867-09-03)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 3. Septbr. 1867.

Dit Brev, min kjære Ven! var velkomment; thi jeg fik det under Sygdom, saa er et Vennebrev mere kjærkomment end ellers. Saa længtes jeg ogsaa meget efter at høre fra Dig; jeg vidste, at Du spøgede paa Bornholm og andetsteds; og nu hører jeg da af din egen s. 148 Mund, at Du virkelig denne Gang har rejst inkognito som Spøgelse uden Allarm. Ja, lad os kun rejse sammen til Bornholm ad Aare, om vor Herre vil. Men derimod, kjære Ven! — bliv nu ikke vred paa mig, det er ikke min gamle Halstarrighed denne Gang, — Efteraarsmødet kan ikke blive i Odense. Naar vi holde to Møder om Aaret, saa er det aldeles nødvendigt, at Øerne kun have det ene og Jylland det andet. Missionen i Jylland er lige i sin Opblomstren, Frugten af vor Rejse; de maae absolut have et Hovedmøde hvert Aar; dertil kommer, at Mødet i Aarhus er saa forberedt iblandt Folk, at det vilde blive en almindelig Skuffelse; og jeg troer, at vi netop paa Aarhusegnen trænge svært til at jage Grundtvigianismen en Staver igjennem Livet; de trænge paa fra alle Kanter netop der. At der trænges til det samme i Odense, vil jeg gjerne troe, skjønt ikke i den Grad; men saa lad Foraarsmødet blive der.

Bestyrelsen maae vænne sig til at møde ligesaa vel i Jylland som paa Øerne. — Jeg har besluttet at komme til Ryslinge i Efteraaret, ogsaa uden nogen Anledning.

Det var ellers pænt sagt af Birkedal; han har vist overanstrengt sig den Aften, bare han kan holde det ud i Længden. Men lad nu den Fugl flyve; den er fløjet for længe siden hos mig. Du veed, det har kostet mig Anstrengelse og Bedrøvelse at slippe den; nu den er sluppen, kan jeg kun trøste mig med, at ikke vi, ikke jeg, ikke Missionen har jaget den bort, men den er fløjet selv, og saa vidt jeg kan see, er den helt forfløjen. Jeg vilde grumme gjerne være med til din Skoles Indvielse. — Elever? ja, herfra faaer Du sandelig ingen for det Første, før her bliver mere Liv og flere Penge. Men jeg har det bestandig in mente, naar jeg hører Nogen, som vil paa Højskole. Bliv nu ikke kjed af dette Brev, men husk paa, at jeg er din bedste Ven

Vilh. Beck.