Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1868-09-01)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 1. September 1868.

Ja, hvor er det længe siden, at vi to Venner have talt lidt sammen; men det er ikke længe siden, at vi holdt af hinanden; og det bliver vist aldrig længe siden; thi Du er og bliver mig dog en inderlig kjær Ven. Jeg har fartet voldsomt i denne Sommer og fortsætter stadigt, og Huset har jeg fuldt af Venner af begge Kjøn. s. 159Nu er der jo ikke længe, til vi sees i Randers 1) og formodentlig ogsaa i Ørum; kan Du ikke tage Dig nogen Tid fri? Du havde godt af det; vi have altid havt godt af at bade os i hinandens Kjærlighed; det er ogsaa en Badekur for nervøse Mennesker. Rønne og jeg ere nu blevne enige om, at Du prædiker i Randers.

Jeg synes rigtig godt om dit Stykke i »Fædrelandet«, hvorved Du friede mig for at skrive derom. Hvad synes Du om Rotterne i Kjerteminde og Hjørring 2)? Du er vel ikke gaaet i Rotterne endnu. Ministeren 3) har sendt mig Bud om at komme ind til ham, naar jeg kommer til Kjøbenhavn. Jeg veed, at det, han vil mig, er, at Missionen skulde oprette Frimenigheder; han er vel ogsaa bange for at gaae i Rotterne ved at see, at Kjerteminderne sige ham Tak for Loven ved at forskyde hans bedste Præstemand. 4) Der er meget morsomt til her i Verden; maae jeg ikke nok see det fra din Side? Jeg fristes jo ikke til at skrive Bøger imod Kirkerotterne. Du seer det nu fra en anden Side; men derved bliver der jo netop Ligevægt i vort Venskab.

Det er rædsom morsomt, at Du har faaet det »velærværdige« Brev; faaer Du saadan en Salve til, bliver der da ikke et Haar tilbage paa din Skallepande 5). Det er godt for den arme Fyr, at Mors er saa langt fra Ryslinge. I Randers kunne vi saa tale om, hvad der er at gjøre derved; jeg mener den alvorlige, ikke den velærværdige Side af Sagen.

Din trofaste Ven
Vilh. Beck.