Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1869-06-16)

J. Clausen til Vilh. Beck.
16. Juni 1869.

Min kjære trofaste Ven! Gid vor Herre dog maae holde sin Haand over Nina, og Du maae beholde hende. Jeg vil bede ham derom. Tak, fordi Du kaldte din lille Søn Immanuel. Du har derved kjærligt mindedes min kjære Broder 2) ; iovermorgen er det et Aar siden, han lukkede sine Øjne; jeg troer forvist, at han har slaaet dem op i Abrahams Skjød. Herren føre os af sin Naade til det samme Maal! — Jeg har lidt meget, men nu er s. 170 det, Gud ske Lov, meget bedre, og jeg er næsten helt fri for den kvalfulde Angest, som er det allerværste ved Sygdommen. Jeg bestiller lidt eller intet, fordi jeg ikke kan, og i det Haab, at Herren vil unde mig Kræfter til endnu at faae en Arbejdsdag for Guds Rige. Dig gav Herren saa store aandelige og legemlige Kræfter fremfor mig. — Du er vist ogsaa langt mere standhaftig i Bønnen og udholdende i Kjærligheden end jeg; men Ingen kan jo tage mere, end der bliver ham givet. — Forholdet mellem Birkedal og mig er jo blevet meget venligt — og dog er det mig umuligt at nærme mig Grundvigianerne, der afslutte sig sørgeligen mere og mere; hvor er det uhyggeligt! hvor sørgeligt — men der er jo intet Andet for end at øve sig selv i Kjærlighed og arbejde sig frem til ikke at kræve Kjærlighed. — Gid vi, min kjære trofaste Ven! vare hinanden lidt nærmere og kunde sees lidt oftere. Du trænger næppe saa meget til mig som jeg til Dig; men det maae jo være godt, som det nu er. Saare mærkeligt og saare velsignet er det, at vi trods vor store Forskjellighed har kunnet saa godt bevare Aandens Enhed i Fredens Baand. Jeg takker Herren hjerteligt derfor.

Nu er altsaa Jakob (Jensen) traadt ud. Blot han nu ikke vil gaae og udsaae Splid og Tvedragt. Har du talt med Brun 1) ? Vil han indtræde i Bestyrelsen?

Her er dannet en kristelig Forening i Stiftet. Her at udvikle dennes Tilblivelseshistorie vilde blive for vidtløftigt; kun dette vil jeg bemærke, at vi agte særligt at tage os af Sagen med Hensyn til Amerika 2) . Var det ikke rimeligt, at Du eller den indre Mission overlod denne Sag helt til den fyenske Forening. I saa Fald s. 171 maatte Du sende mig alt, hvad Du har denne Sag vedkommende.

Jeg har været inderlig glad ved »din Søn« Thor 1) ; Du er dog hans aandelige Fader. Han har gjort meget herovre med sit Vidnesbyrd og milde kjærlige Væsen, mere end han selv troer.

Gid disse Linier maatte finde Dig takkende og ikke sukkende og klagende, Du kjære trofaste Ven! Han give Dig en fast Tro og et glad Haab. Lad mig blot med en eneste Linie vide, hvorledes din Nina har det.

Din trofaste Broder og Ven
J. Clausen.