Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1869-10-14)

ÆNDREDE FORHOLD.
Vilh. Beck til J. Clausen.
p. t. Nykjøbing F. 14. Oktober 1869.

Jeg savner Dig meget, min inderlig kjære Ven! Jeg synes, at vi to skulde have været sammen paa denne Rejse 1) ; og dette driver mig til at meddele Dig nogle Tanker, som ere opstaaede hos mig i denne Anledning. Mon Du ikke var kommen med, dersom ikke dit fynske Pikkenik 2) med Odensemødet o. s. v. havde været og lagt Beslag paa dine Kræfter? Og er det saa, saa har jeg Ret, naar jeg siger til Dig som din trofaste Ven: lad det øvrige fare, og bliv med alle dine Kræfter ved den indre Mission. Den har Gud velsignet og viist, at han kan bruge os to til, — os To, ikke mig alene. Og den kræver alle vore Kræfter; og denne Sag kan der være Velsignelse ved, fordi vi arbejde sammen kun med Mennesker, som ærligt staae sammen. Dette fynske Pikkenik er et af dine mange Æg, som Du ifølge din Natur trænger til at lægge; men har ikke det første Møde 3) vist, at det er et Haneæg, hvoraf der ingen Kyllinger komme; og det er, fordi det Ægteskab er sluttet mellem Mennesker, der ikke kunne befrugte hverandre, jeg mener mellem lutter Haner, der som bekjendt kun s. 174 kunne ryge i Kammen paa hverandre. Lad mig fremdeles være din kloge Høne, der roligt ruger paa dine mange Æg og udruger dem, som der er Kyllinger i. Dine Kræfter ere jo saadan nu, at Du maae spare paa dem; men lad den indre Mission faae enhver lille Kraft, Du har tilovers. Nu maae Du sandelig — jeg siger det i min Herres Navn; jeg er vis paa, at jeg tør det — ikke blive borte fra Sorø 1) ; jeg kan ikke paa nogen Maade undvære Dig der, og mit Hjerte trænger stærkt til at see Dig.

Din trofaste Ven
Vilh. Beck.