Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1870-01-07)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Odense 7. Januar 1870.

Min kjære Ven! Mig har Du ikke glædet med noget Svar. Nu seer jeg af et Brev til Jeansson, at Du er »meget bedrøvet«. Seer Du — det er noget nyt og bør ikke blive noget gammelt, at vi to mødes bedrøvede. Jeg vil tillade mig at stille det Ændringsforslag — at vi efter de stedfundne Udtalelser 2) gaae over til Dagsordenen. Med andre Ord: jeg har ikke forandret min Mening, er overbevist om, at jeg i Hovedtrækkene seer rigtigt, men Du kan jo ikke see Sagen saaledes — saa opgiver jeg den indtil videre uden at gjøre den til Kabinetsspørgsmaal af følgende Grunde: 1) Fordi vi ikke ville staae bedrøvede overfor hinanden, men mødes som tidligere med Glæde og i Kjærlighed. 2) Fordi vi ikke kunne udrette noget i de Virksomhedsretninger, som jeg troer vor Virksomhed vil lidt efter lidt komme til at gaae — med mindre s. 175vi holde sammen — altsaa maae jeg vente paa Dig. 3) Jeg troer, at Tiden vil lære Dig Sandheden af, hvad jeg har udtalt, og saa veed jeg, at Du er med. 4) Fordi den ene Høflighed er den anden værd; man giver jo ikke et Æble bort uden at faae en Pære istedet, alias — jeg har Ting, som jeg vil have din Medvirken til. Enten Du nu vil heri gaae med eller ikke, saa gaae vi ligefuldt sammen. — Gud lade os gaae sammen indtil det Sidste, ikke bedrøvende hinanden eller i alt Fald ikke lade sig bedrøve deraf, naar vi alligevel gaae sammen med Hjerterne.

Naar Du nu pakker ind, og det gjør Du jo altid meget omhyggeligt, saa behøver Du ikke at pakke Bedrøvelsen ind med, men kan dristigt lade den blive hjemme, vis paa, at Du alligevel, naar vi, vil Gud, samles, ikke vil faae nogen Brug for den eller savne den.

Din gamle trofaste Ven
J. Clausen.