Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1871-01-03)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 3. Januar 1871.

Dit Brev glædede mig særdeles, kjære gode Ven! Du er atter rask, har endnu et Hjem fuldt af Kjærlighedens Skatte og har høstet Velsignelse af den Sæd, som blev lagt med Taarer. Gud ske Lov, at Du har faaet noget godt ud af alt dette, som maae have gjort dobbelt ondt for dit bløde bevægelige Sind! — Hvad Du skriver om vort Forhold, underskriver jeg helt; det er godt, at vi kunne være rigtig sande overfor hinanden og kunne frit udtale os, om ogsaa vore Meninger ikke altid tale ens, saa at vi ingen Tvang lægge paa hinanden; det, det kniber med, var jo, at vi ikke vare vante til at have saa forskjellige Meninger om noget. Derfor kan Du vel ogsaa finde Dig i mine Udtalelser om den ydre Missions Sag 1) , om ogsaa der vist er meget deri, som Du ikke vilde have skrevet saaledes. I Sagen selv er jeg fuldstændig enig med Dig, kun ikke med Hensyn til Præsterne. At Du ikke er Grundtvigianer, behøver Du ikke at forsikkre mig, dertil kjender jeg Dig for godt; Du maatte jo levende radbrække Dig selv for at blive det. Men det kunde vel være fornødent, at Du sagde det til Grundtvigianerne; thi Du ansees af disse Landet rundt for fuldblods, og man leer ad mig, naar jeg benægter det. Jeg kunde da ikke lide at gaae og gjælde for noget, som jeg slet ikke er. Faaer jeg snart Fortsættelsen af »Troesartiklerne« 2) ?

Din trofaste Ven
Vilh. Beck.