Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1871-03-03)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Ryslinge 3. Marts 1871.

Min kjære Ven! Tak for dit Brev. Du har Ret i, at Erfaringen er den bedste Lærermester, og naar der skal udvexles mange enende eller samlende Tanker for at kunne virke sammen, da er Samvirken egentlig ikke mulig; denne maae fremgaae af en umiddelbar indre Hjerteenhed, uden at der behøves megen Tale. Saaledes var jo vort Forhold i flere Aar; naar det nu ikke længer er saaledes, maa dette jo være begrundet i, at vi udvikle os forskjelligt, som jeg haaber, hver især efter vor personlige Ejendommelighed under Guds naadige Førelse. Kun eet Punkt i dit Brev maa jeg berigtige, nemlig det angaaende den ydre Mission. Du siger: »jeg gik alene og fik ikke os med, det blev ikke til noget«, »at jeg har forløftet mig«. 1) Det er rigtigt, at jeg fik din og Bülows Samstemning, men hvor blev Hjælpen af? Jeg omarbejdede min Pjece efter Eders Ønske, udgav den, men først langt efter at Sagen var afgjort, jeg troer saagar i det nye Aar, kom der en Anmeldelse af den. Jeg kan ikke nægte, at jeg smilede af, at Du s. 220 tre Maaneder efter Sagens Afgjørelse anmelder min og Hr. Ewaldsens Pjece 1) . Hvad Nytte var det til? Vilde eller kunde Du have hjulpet, maatte denne Hjælp være ydet før eller efter Oktobermødet. Men intet Ord lød, og Ingen af Eder mødte. Det er derfor Eders egen Skyld og ikke min, at I ikke kom med. 2) Før Mødet udtalte jeg, at det var bedst, at hver gik sin Vej. Trykket paa mig ved Mødet var saa stærkt, at jeg ikke kunde eller turde gjennemføre denne min Mening; der blev sluttet et Compromis, men det hvilede ikke paa Sandheden, har derfor heller ikke ført til noget. Jeg forløftede mig ikke, det har aldrig været min Tanke, at det Gamle kunde endnu helt løftes ud af sine forrustede Hængsler; jeg vilde kun en Adskillelse. Blev denne ikke udført paa Mødet, traadte det dog klart frem paa Mødet, at en Samvirken var umulig. Og derfor 3) er der nu begyndt en selvstændig ny Missionsvirksomhed med Løwenthal og Herman Jensen som Udgangspunkt. Efter en Del Forhandlinger er Pastor Bøjesen, Stege, Pastor Sveistrup, Vejen, Peter Larsen Dons og Axel Bay 2) , Gmd. Chr. Christoffersen Bro og jeg traadte sammen for at støtte ovennævnte Forening. En Indbydelse fra os til Menigheden vil udkomme i disse Dage. Jeg vil bede Dig optage denne i I. M. T. 3) . Vi agter at udgive et Missionsskrift kvartalsvis. Det er mit Haab, at Du vil støtte denne Virksomhed; dog skjønner jeg nok, at Du kan have fuldt op at gjøre med den I. M., og det vilde være ubilligt at forlange, at Du skulde kunne ofre mange Kræfter paa den ydre Mission; men jeg haaber dog, at Du vil kunne see venligt til vor Virksomhed, skjønt jeg s. 221 nok veed, at Du ikke ynder Samvirke med Grundtvigianerne. Men her maae jo enhver gjøre, som han kan.

7. Marts. — Inden jeg nu slutter, har jeg faaet den omtalte Indbydelse tilligemed Bays Skrivelse. Du bedes om snarest muligt at indrykke begge Skrivelser i Bladet.

Gid vi nu maatte mødes i Sommer, saa skulle vi ret have det godt sammen; nu er vor Stilling bedre klaret end tidligere, og vi behøve ikke at trættes om Syn, Betragtninger o. s. v., men glæde os i den fælles Tro og i et glad lykkeligt Sind.

Din trofaste hengivne Ven
J. Clausen.