Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1872-08-28)

Vilh. Becks Svar.
Ørum Præstegaard 28. August 1872.

Det er usigelig kjært at høre lidt fra Dig, min kjære Ven! thi mit Hjerte er uophørligt bundet til dit; det blev bundet i Haardknude, medens vore Hjerter havde Ungdommens og den første kristne Kjærligheds stærke Blidhed og Bevægelighed, og saa binder man haardt, hvad man binder. At det, der er skeet, har været svært for Dig, forstaaer jeg godt, og at det har efterladt Saar, som kun efterhaanden læges; det ligger jo i din Natur at saares let og læges langsomt. I den Henseende har jeg en lykkeligere Natur; jeg har været meget bedrøvet, stundom lidt gnaven overfor Dig, men aldrig noget Øjeblik vred paa Dig. Har Du været det, Du er det jo sikkert ikke mere; og have vi foreløbig hver sit at tage Vare, der er dog Et, hvori vi kunne og maae arbejde stadigt sammen, og det er at bede for hinanden; den Vej have vi dog altid havt saa let ved at følges ad.

At Du er glad ved din Virksomhed, glæder mig ogsaa. At det gaaer godt med din Højskole, glæder mig ogsaa, kun er jeg arrig over, at Grundtvigianerne tage den til Indtægt; thi det er ikke en Anerkjendelse af Dig og den, men kun af deres Eget.

I Amerikasagen havde jeg desværre ogsaa Ret, naar jeg sagde: det gaaer ikke at sende Mænd af begge Retninger derover; det fører kun Striden, men ikke Livet til de Danske derovre. Striden er nu i fuldt Raseri mellem de danske gr. Præster og de norske; jeg bliver stadig interpelleret derovre fra vexelvis fra danske og norske Præster. En sørgelig kirkeødelæggende Strid! Kunne I ikke bruge Hansen 1) i Hallenslev? han er sandelig bedre end mange theol. Kandidater med egregie og s. 234mange Præster med Dr.-Titel. Men han maatte jo med sin store Familie sikkres noget bestemt at leve af, naar han skal opgive det, han har.

Kjærlig Hilsen fra din bestandige Ven
Vilh. Beck.