Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1873-04-29)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Ryslinge 29. April 1873.

Du skal have hjertelig Tak, min kjære gamle Ven! fordi Du meddelte mig den nye Familieglæde. I gamle Dage gik Brevene hyppigt imellem os — saa havde en saa en Anden meldt sig til den I. M. — den lille Fyr 1) , som du meldte mig om, skal sagtens ogsaa tilhøre Missionen. — For faa Dage siden gik Sophie og jeg paa Vejen og talte om Eder, Dig og Nina; ej heller vi have glemt vore kjære dyrebare Ungdomsvenner. Vi talte forresten om at besøge Eder; vi skulle nemlig engang i Foraaret til Aalborg; vi tænkte da Muligheden af at gjøre en Tur til Ørum, om det kan lade sig gjøre. Værst er det med Højskolen, den kan jeg ikke saa godt være saa længe fra. Det kunde dog ellers, som Jyderne sige, »være skjønne« igjen en Gang at tale hjerteligt og kjærligt sammen som i gamle Dage. Nu da vi have anvist hver sin Virksomhed, og Adskillelsens Saar maae være lægte, kunde det være velsignet at mødes igjen. Adskillelsen mellem os betyder ikke noget i Forhold til Endemaalet. Du kan, og det er jo godt, blive ved at udfolde din gamle Kraft i og for den I. M.; den Gjerning føler jeg ikke længer noget Aandens Kald til. Jeg hører jo til de lette Tropper, der jager ud paa Rekognocering saa her saa der og trættes hurtigt. Vor Herre vil dog vel i sin Naade endnu bruge mig til et eller andet. Partimand bliver jeg aldrig; jeg lever derfor, min nærmeste Kreds fraregnet, isoleret. Mine gamle Venner ville jo i Reglen ikke kjendes ved mig; jeg har ganske vist funden nye Venner, men jeg kan dog ikke følge med i ensidigt Partivæsen. Jeg beklager mig dog ingenlunde over min Stilling; jeg trænger mere end tidligere til Stilhed. Paa Højskolen har jeg personlig s. 239 min egentlige Præstegjerning, min meste Virksomhed, og jeg troer, at den er til nogen Velsignelse. Her i Hjemmet have vi det nu godt. Vort yngste Barn, Valdemar, har været syg i henved et Aar, men er nu Gud ske Lov rask. — — — Jeg har vel som Du faaet mange Opfordringer til at søge Embede saa her saa der, men jeg er bunden med saa mange Baand hertil, at der skal meget til at rive mig løs herfra. Det rimeligste er vel, at jeg bliver her til min Død. — — —

En Kandidat tager i Juni til Chicago, en theol. Student Rosenstand 1) vil derover, naar han bliver Kandidat; saa have vi 4 Lægfolk under Uddannelse. Staaer Du endnu i Forbindelse med de norske Præster? Det er dog en skrækkelig Fanatisme, der lægges for Dagen.

Der kunde jo være mange Ting at udvexle Tanker om, men det er saa besværligt skriftligt; jeg vil ikke opgive Haabet om, at vi kunne mødes i Sommer, lad det saa staae hen til den Tid.

Din Ven
J. Clausen.