Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1874-01-12)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Ryslinge 12. Jan. 1874.

Min kjære trofaste Ven! Jeg havde hørt, at Du søgte Ørsløv, og ventede med spændt Forventning Udfaldet; og nu da jeg seer, Du har faaet Embedet 2) , glæder jeg mig inderligt af flere Grunde; 1) fordi det dog næppe bliver saa besværligt som det, Du har; dine Kræfter kunne dog for tidligt opslides; tilmed ligger Ørsløv dog ogsaa belejligere for din Missionsgjerning; 2) fordi jeg haaber, Du vil faae Naade til at gjenoplive og samle det Liv, som vor Herre brugte os til i Forening at vække. Du vil kunne naae baade til Uby og Stenmagle Kredsen 3) . Naar Du nu vil komme til at færdes paa de gamle Enemærker, ville Minderne om vor Ungdomsgjerning og Samliv ofte komme frem i din Sjæl; 3) fordi vi komme hinanden nærmere. Det stillede sig først glædeligt frem for min Sjæl; thi tvivl ikke derom! jeg vil inderlig gjerne, at vi atter mødes og det ofte. At vi bleve skilte ad, saa seer j eg det, at det, egen Daarlighed medtaget, skulde være; men fordi vi skulde bruges hver paa sin Vej, derfor skulle vi dog atter mødes som Brødre og Venner. Ørum laae saa langt borte; at komme s. 242 til Ørsløv vil jo blive en nem Ting. Jeg haaber, vil Gud, at vi ofte skulle mødes glade og lykkelige som i gamle Dage.

Saa ledsage da Guds Naade og Velsignelse Dig, kjære Vilhelm! ind paa de nye og for Dig paa en Maade gamle Enemærker! Det maae være skjønt at komme til at staae og vidne nær den Døbefont, hvor Herren modtog En 1) . En stor Glæde er det da ogsaa for din gamle Moder 2) . — Lad mig med et Par Ord vide, naar Du rejser derover, om muligt tager jeg da over for at besøge Dig. Skade, at Kirkerne nok ere temmelig smaa. Men det kan der jo blive Raad for. Saa bryder Du da nu op fra din gamle Virkeplads; Du mindes, vi begyndte for 8 Aar siden paa samme Dag, 18. Febr.; jeg bliver sagtens siddende her i Ryslinge til min Dødedag. Gud velsigne Dig og dine!

Din hengivne Broder og Ven
J. Clausen.