Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1878-02-25)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv Præstegaard 25. Febr. 1878.

Det var rart at see et lille Ord fra Dig, Du kjære Ven! Det var ikke et dødt Ord; thi jeg blev saa levende glad derover. Ogsaa Nina og jeg vare meget glade ved at gjæste Eder og visitere Eders Hjerter og finde, at de sad begge paa rette Sted. Vi have oplevet en meget streng Tid siden. I December rakte vor Herre Haanden ud efter Nina og sagde: hvad siger Du, og hvad er Du, s. 252 om jeg tager hende? — En Pjalt, svarede jeg, tag hende ikke. Og han tog hende ikke. Men hun var lige ved den sorte Dør, som vi aldrig blive Venner med. Herren hjalp mig ellers godt under Nøden; han gav mig fuld Fred. Underligt: man finder meget lettere Fred i de store svære Begivenheder end i de smaa.

Saa nu lever Du paa Jernbanen; Du har maaske en lille Bifortjeneste som Porteur. Men godt var det, at Du kom ud i frisk Luft til en ny frisk Virksomhed. Det trængte Du vist til.

Jeg var forleden sammen i Herrestrup 1) med en Mængde af dine gamle Venner; jeg kan saa godt lide at komme mellem dem, saa føler jeg mig 12 Aar yngre ved alle de kjære Ungdomsminder, da vi to vare Egnens Discurer. Nu giver jeg den Solo som Fixstjerne imellem mange Planeter; Kometer have vi ogsaa, men dem ynder jeg mindre.

Og saa en rigtig kjærlig Hilsen fra os begge til Jer begge.

Din Ven
Vilh. Beck.