Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1878-11-16)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 16. Novbr. 1878.

Min kjære gamle trofaste Ven! Hvor er jeg underlig bevæget ved Budskabet om Jeanssons Død 2) — vi Tre hørte sammen, arbejdede sammen, have saa mange Minder sammen, jeg særlig Rejseminder 3) fra 1869. — Nu blev han den første, som Herren kaldte; hvem af os To bliver den næste? Herren veed det! maatte vi dog blot dø en salig Død! Jeg har faaet en stærk Tilskyndelse til at vaage og bede gjennem vor Vens Død. Den s. 253 kom mig helt uventet, jeg havde slet ikke hørt, at han var syg. Du veed formodentlig en Del om hans sidste Tid; jeg vilde gjerne høre lidt derom 1) . Saare gjerne fulgte jeg vor Ven til Graven — men faaer næppe Tid. Midt i Decbr. skal jeg til Kjøbenhavn. Du kommer jo til Odense 25., Lytzen 2) har bedt mig derud til Middag. Vil Gud, kommer jeg; i lang Tid har jeg længtes efter Dig og vilde inderlig gjerne have været over hos Dig nogle Dage, men jeg har ikke kunnet faae Tid dertil. Din Tid tillader Dig vel ikke fra Odense at gjøre en lille Tur herud. Jeg behøver ikke at sige Dig, at vi vilde blive inderlig glade derved. Lad mig blot vide med et Par Ord, hvorlænge Du bliver i Odense, for at jeg kan være sammen med Dig saa længe som muligt. — Vi maa samles lidt mere i den Tid, der er tilbage — maaske den ikke er saa lang. J’s Bortgang lader de gamle Minder vælde med stor Kraft op i mig. Farvel, Du kjære Ven! Jeg glæder mig inderligt til at mødes med Dig. Du hilses hjerteligst fra din gamle Ven og Broder

J. Clausen.